Beskrivelse
Spansk weekend - Smagekasse handler udelukkende om at have det rart og at nyde vine, der både ligger over og godt over hverdagsniveau. Vi har blandet 6 flasker rødvine fra 5 forskellige producenter. De er alle oplagte at servere til mad, du har gjort dig ekstra umage med at tilberede. God weekend!
Skulle du købe dem alle til enkeltstykspriser, ville det koste dig 1344. Vi har slået prisen ned under kampagnepris og du kan derfor hygge dig for kun 829,-
Spansk weekend - Smagekasse indeholder:
Vallobera - Rioja Crianza 2021 Lavet på 100% Tempranillo i det hæderkronede Rioja-område i Spanien. Det er helt almindeligt at supplere med andre druetyper i områdets vine, men her har du muligheden for at smage en vin lavet på en enkelt druetype. I glasset er den mørk som et blankpudset sort kirsebær. Harmonisk og elegant i næsen med dominerende aroma af den mørke krydderier, mineralske strejf og hints af velintegreret fad, der på ingen måde overdøver frugten, men giver den en flot base at stråle på. Flot struktur med en fyldig krop, elegante tanniner, meget behagelig syre og tonsvis af smag. Lækker eftersmag, der bliver hængende længe. Vi anbefaler at servere vinen til mad. Gerne en god steg, men lidt pølse, ost og godt brød er en lige så fin sideservering, der trækker brede smil.
Vallobera - Rioja Joven Malarina 7 2023 Lavet på 100% Tempranillo og brillerer med en dyb kirsebærsort kulør med et lilla skær. Den lokker i næsen med modne, røde bær med et drys af lakrids over sig. I munden er den rigtig fint balanceret med et afstemt touch af frugtsyren og meget elegante tanniner. Fadet er flot integreret med sine noter af let røg og cedertræ, og den lange eftersmag klinger yderst behagelig med noter af kirsebær og bagekrydderier.
Prados - Garnacha de Prados 2021 Smuk som et blankrødt kirsebær i glasset. Den røde frugt møder næsen sammen med et strejf af lakrids på en bund af vanilje og kaffe fra fadlagringen. Tæt, rig og voluminøs i munden med afrundede og behagelige tanniner.
Prados - Colección Syrah 2020 Intense kirsebærnoter med hints af viol. Dybe aromaer af solbær, mørke blommer, brombær, sorte oliven og trøffel. I munden er den powerfuld med en fyldig krop og en silkeblød tekstur.
Finca Hontanillas - Ribera del Duero Tempranillo 2024 Du fornemmer allerede i de indsmigrende duftnoter, at det her er en vin, der vil noget. Røde kirsebær, hindbær og blåbær i perfekt modenhed. De dejlige frugtnoter bæres frem på en bund af fadnoter med vanilje, chokolade og karamel. Den har kun fået kortere tid på fad, så det er på ingen måde tunge noter. De er fine og elegante. I munden har den en skøn ungdommelig charme. Vinens saftige frugtsyre, fine tanniner og en medium fyldig krop er i rigtig fin balance, og det gør det utrolig nemt at holde af den. Alle smagene er intense: Rød frugt og cremede fadnoter, men også anstrøg af urter og lakrids
Tr3smano - Proventus Ribera del Duero 2019 Velbalanceret med friskheden fra frugten og et let strejf vanilje fra fadlagringen. Den er dyb i sin kirsebærfarvede robe i glasset. Intense aromaer stiger op fra glasset og lokker med røde frugter, varme krydderier og en let bund fra fadlagringen. Den lever i den grad op til forventningerne i munden med en genkendelig aromapalette fra næsen og en silkeblød glathed.
Kan man drikke spansk rødvin til andet end tapas? Ja, selvklart, men den er nu altså skøn til sortfodsskinke og gedeost. Tr3smano - Proventus vil dog også gøre sig perfekt til småvildt, rødt kød, fed fisk, slagterens bedste charcuteri eller til mørk chokolade. God vin til god mad!
Info om vinen
| Producent |
|---|





