Opskrift på osso buco i stegeso

Osso buco er på mange måder en fantastisk ret. Ikke alene smager den vidunderligt – den passer også nærmest sig selv. Og så er den bare altid et hit til gæster, som du kan forkæle med et godt glas vin, mens retten står og simrer færdig.

Vores opskrift på osso buco er en god blanding af de opskrifter, vi selv er stødt på: Sølvskeen, mødre, madprogrammer og lignende. Sådan her virker den for os, ingredienserne er nemme at få fat i og den er en stor succes hver gang.

Ingredienser til 4 personer:

6 skiver kalveskank
3 dl. tør hvidvin
5 gulerødder
1/2 knoldselleri
3 løg
4 fed hvidløg
2 dåser fl. tomat
1 lille dåse konc. tomat
Smør eller olie til stegning
Evt. 1/2 liter oksebouillon

Salt, friskkværnet peber og evt. et par laurbærblade.

Fremgangsmåde:

Hak grøntsagerne i ca. 1 cm store stykker og mas hvidløgsfedene.
Vend kødet i hvedemel og brun dem godt på panden i smør. Læg dem herefter til side.
Steg grøntsagerne i samme pande i 5-10 minutter, tilsæt evt. mere fedtstof hvis nødvendigt. Tilsæt flåede tomater og koncentreret tomat.
Læg ingredienserne lagvist i fadet/stegesoen, så kød og grøntsagerne kommer hinanden ved. Hæld hvidvinen over og spæd evt. til med bouillon indtil kødet er nogenlunde dækket af væde, så det ikke tørrer ud.

Sæt retten i ovnen ved 175 grader (varmluft) i 3 timer.

Servér med enten ris, pasta eller kartoffelmos efter smag.

Vi anvender altid en stegeso til osso buco. Vi har prøvet med et almindeligt fad, og selvom det bliver godt, bliver det altså bare ikke helt lige så godt, som med en stegeso!

Vintip:

Vinen bør være kraftig, men ikke voldsom. Retten er trods alt ikke kraftigt krydret.

Vi har haft stor succes med Le Pupilles Morellino di Scansano Riserva, der har tilpas frugt, dybde og syre til den kraftige ret uden at overdøve den fine smag af kalvekødet. 

 

Til kamp mod dårlig Amarone

I mange år har man kunnet se vinentusiaster rulle med øjnene, når de så endnu en ‘Amarone’ på discounthylderne. Mange producenter er nemlig i tidens løb blevet fristet til at producere lavkvalitets-’Amaroner’ og dermed udvande kvaliteten for, at de kunne imødekomme en lavpris-efterspørgsel.
 
Modtrækket var helt naturligt for de seriøse producenter:
 
Opret en forening, der står for alt det modsatte!
 
Manifestet var enkelt: Skab Amaroner som de oprindeligt bør fremstilles, lagres og nydes gennem strenge kvalitets- og produktionskrav!
Ti producenter gik altså i 2009 sammen og skabte “Amaronefamilierne”. I dag er navnet dog ændret til ‘Le Famiglie Storiche’ – ‘De Historiske Familier’. Siden 2009 er foreningen udvidet til 13 medlemmer og tæller blandt andet navne som Masi, Tenute Tommasi, Musella og Speri. Dengang som nu er hovedformålet at beskytte Amarone-navnet og den kvalitet og karakteristik, der kendetegner en god Amarone. 
Vi har i årenes løb importeret vin fra flere af foreningens medlemmer – og fra Venturini i 7 år. Vores lager af Venturinis vine varierer meget, da nogle af dem knap når at ramme hylderne, før de er væk igen.
 
Og helt ærligt: Det forstår vi til fulde! Det er ganske enkelt gennemført flotte vine.
 
Venturinis vinmarker ligger lige midt i det bakkede Valpolicella Classico-område, 250 meter over havet. På disse marker har Venturini-familien produceret fantastisk flotte, rene og yderst velsmagende vine siden 1963. Du kan se vores aktuelle udvalg af Venturinis vine HER

Hold din egen vinsmagning

Overvejer du at holde din egen vinsmagning derhjemme med f.eks. venner eller kolleger som gæster, så har vi her samlet et par tips, der kan hjælpe med at vin gøre aftenen til en succes – i hvert fald hvad angår vinen:

 

1. Vælg ikke for mange vine.

Allerede fra vin nr. 2 bliver det en smule sværere at smage detaljer i vinen, og efter nr. 10, er det umuligt. Netop fordi ens gane er påvirket af de tidligere vine, vil de sidste vine man smager, smage helt anderledes, hvis de smages som vin nr. 1 dagen efter.

Vi anbefaler at begrænse smagningen til maksimalt 8 vine.

 

2. Rækkefølgen er vigtig.

Start med de letteste og mindst syreholdige. Slut med de mest koncentrerede og/eller fadlagrede. Spørg din vinhandler til råds, og er det ikke muligt at få informationer om de vine du har stående, så start med de billigste og slut med de dyreste.

Det har den ulempe, at meget dyre og elegante vine ikke vil blive smagt optimalt, men gøres det i modsat rækkefølge vil de billigere og mindre koncentrerede vine smage som daggammel saftevand.

 

3. Vælg vine du holder af.

Medmindre formålet med vinsmagningen er, at alle smager noget nyt og ukendt, så vælg nogle vine, et område eller en drue, du holder af som tema. Det er sjovere for folk at høre lidt om vinene og om din gejst for dem, end bare at “smage noget vin”.

Det er derfor ekstra godt at tage din yndlingsvin med i smagningen, eller f.eks. at smage vin fra det feriested I besøgte i sommers.

 

4. Hav papir og blyant liggende.

Især når man smager mange vine, er det rart at kunne tage notater undervejs. Man gør sig en masse tanker, lige i det man smager en vin, og dem har man tit glemt 3-4 vine senere. Mange mennesker bruger vinsmagninger som inspiration til fremtidige vinkøb, og så er det rart at kunne tage sine smagsoplevelser med hjem på papir.

 

5. Den rigtige mad betyder meget.

De fleste vine – især når det kommer til italienske og franske – gør sig bedst med mad. Det er sjovt f.eks. at få et par gode hvidvine (eller f.eks. en hvid og en rød) til forretten og 2-3 rødvine til hovedretten, men det behøver ikke være så avanceret.

Nippemad som f.eks. tyndtskåret skinke, salami, ost og brød er fint – måske med undtagelse af tungere vine, der har godt af lidt kraftigere mad. Kraftig ost kan sagtens gøre det.

Vi synes også at god mørk chokolade er lækkert til kraftige vine – især dem med tydeligt fadpræg – men det er en smagssag.

Skal I ‘kun’ smage på vine og ikke spise lidt sammen med, så vil vi anbefale lidt brød til eller små italienske ‘taralli’, der renser ganen imellem smagningerne.

 

Vi er altid behjælpelige med gode råd, uanset hvor du har købt vinene.

Italiensk rødvin og temperatur

Ved hvilken temperatur drikker man italiensk rødvin?

Svaret afhænger naturligvis af, hvilken rødvin der er tale om. Generelt kan man sige, at den bør være en smule køligere, end man vil drikke vin fra andre områder.

Her får du en helt kort gennemgang:

14-15 grader: Let og ung vin som f.eks. ung sangiovese/bordvin.

16-17 grader: Yngre vine, f.eks. Chianti eller Ripasso.

18-19 grader: Modne og fyldige vine som f.eks. Barolo eller Amarone.

Vi foretrækker generelt, at vinen har en smule lavere temperatur end anbefalet, når den trækkes op. Stuetemperaturen er ofte varmere, og vinen varmes således automatisk op, efterhånden som du serverer den. Kommer en ung sangiovese over 20 grader, mister man mange af de fine smagsnuancer.

Og det er da for ærgerligt!

Bruschetta: Verdens nemmeste italienske opskrift

Når vejret i Danmark bliver allermest surt, er det dejligt at tænke på – og endnu bedre, at lave – de gode italienske sommerretter. Den måske simpleste af dem alle, nyder vi ofte selv både i Italien og herhjemme, nemlig bruschetta med tomat.

Ingredienser:

  •  Modne tomater.
  •  Godt hvedebrød, gerne lidt tørt, og gerne på durumhvede.
  •  En RIGTIG god olivenolie.
  •  Hvidløg

Fremgangsmåde:

  •  Hak tomaterne i bidder á ca. 1×1 cm. Lad dem dryppe af i en si og tilsæt en smule salt både for at give lidt smag og for at dræne væsken, samt en smule kværnet peber. Lad dem stå mindst 15 min.
  •  Rist brødet på brødristeren eller i ovnen. Gnid det med hvidløg – enten på den ene eller begge sider, afhængigt af hvor glad du er for hvidløg.
  •  Placer et godt lag hakket tomat oven på hver skive brød, og hav olivenolien stående på bordet, så hver person selv kan bestemme mængden at dryppe på.

Så bliver det vist ikke nemmere, og det smager af sol og… Italien! Husk nu den gode olivenolie. De er ikke billige, men holder en evighed, når de kun bruges som smagsgivere som her.

Man kan tilsætte forskellige ting efter behag, f.eks. frisk basilikum, men selv den enkleste version af bruschetta er fremragende.

Drik en ung, let Sangiovese til. Den behøver ikke være dyr, men skal være af god kvalitet ligesom maden.

Er Chianti med “den sorte hane” bedre end andre Chianti?

Det korte svar er: Nej, man kan ikke være sikker på at en Chianti med “Gallo Nero” – den sorte hane er bedre end alle andre.

Området i Toscana mellem Firenze og Siena består af række Chianti-distrikter, f.eks Chianti Classico, Chianti Colli Fiorentini og Chianti Rufina. Af disse er Chianti Classico de eneste der må mærkes med Gallo Nero.

Hvert af disse distrikter har et regelsæt for hvornår en vin må kaldes en Chianti “X”. Chianti Classico har af alle distrikterne de skrappeste regler, der bl.a. omfatter:

– Mindst 80% af druerne skal være Sangiovese.

– Ingen hvidvinsdruer må anvendes (siden 2005).

– Der skal være mindst 23 gram tørstof per liter vin (for at sikre en god koncentration).

– Vinen skal lagre mindst 10 måneder inden frigivelse.

Herudover er der en række regler for hvor stort udbytte der må være per hektar osv.

Udover at Chianti Classico har de skrappeste regler, så mener flere at området har de bedste vækstbetingelser for Sangiovese-druen. Dette begrundes med den bedste jordbund og de mest konstant bakkede områder.

Selvom Chianti Classico har de skrappeste regler og enormt gode vækstbetingelser for Sangiovese-druen, så er der dog ét uomtvisteligt faktum, der gør at Gallo Nero ikke er garanti for en god vin:

“Den bedste vin fra det mindst fine område er langt bedre end den værste vin fra det fineste område”.

Med andre ord findes der også nitter i Chianti Classico – omend måske lidt færre end i de andre distrikter.

Det gælder om at finde en vinhandler du stoler på, og som har smag for – og et reelt udvalg fra – Chianti Classico.

Pizzavin

Når man hører ordet ‘pizzavin’, tænker man automatisk på en underlødig vin fra supermarkedet, som hører til i håndvasken. Det er fordi vi har vænnet os til at et enkelt, let måltid skal matches med billig vin.

Vi er af en anden holdning!

Uanset om maden er fornem eller ej, så gælder det om at matche et kvalitetsmåltid med en kvalitetsvin, og der ER en type kvalitetsvin, der passer rigtig godt til pizza; nemlig ung Sangiovese-vin, der har den lette frugtsmag kombineret med en frisk frugtsyre. Sangiovese smager utrolig godt med både brød og tomat – og dermed pizza. Både pizzaen og vinen nyder godt af hinandens selskab. Det er selvfølgelig underforstået, at der ikke her er tale om en frysepizza fra supermarkedet, men en pizza, der er lavet med opmærksomhed på råvarernes beskaffenhed. Præcis som italienerne ville gøre det.

Stenovnen har vi ikke (endnu), men har du kuglegrill og en stenplade til den, er du rigtig godt på vej til en autentisk oplevelse.

Vi foretrækker som sagt ung Sangiovese til og et rigtig godt bud er supertoscaneren Le Pupille – Pelofino 2017.