Barolo weekend – smagekasse nr. 3
2 x 3 flasker entry-level Baroloer fra TOP-producenter
Ikke på lager
Beskrivelse
Barolo weekend - smagekasse nr. 3 er den sidste og mest prisbillige smagekasse vi tager med i denne weekend. Vi skal i denne kasse omkring 3 forskellige TOPproducenter fra vores Barolo-sortiment.
Vi har pakket to af hver Barolo til dig og ønsker dig god fornøjelse med dem hver især, hvad enten du gemmer dem eller går ombord i dem med det samme.
Skulle du købe dem alle til normalpris, ville det koste dig 1794,-.
Skulle du købe dem alle til sædvanlig kampagnepris, ville det koste dig 1154,-.
I denne weekend (fredag - lørdag - søndag) og KUN DENNE WEEKEND trækker vi 10% fra kampagneprisen og du får hele kassen for kun 1038,6!
Barolo weekend - smagekasse nr. 3 indeholder:
2 flasker Fabio Oberto - Barolo 2015 ‘Basis’-Barolo i meget flot årgang og med dugfriske Suckling-point. Andrea Obertos søn, Fabio, har efterhånden lavet sine egne Baroloer i ca. 5 år. Han forsøger at opnå en større og mere klassisk elegance i vinene. Derfor bruger han primært store fade. Andrea Oberto er derimod kendt for at lagre på barriques. Fabios lagringsmetode giver vine, som åbner sig langsommere, men som til gengæld giver en endnu større oplevelse for den tålmodige vinkøber.
2 flasker Marrone - Barolo DOCG 2016 Denne Barolo er rig og tæt i duft og smag. Masser af læder og lakrids i næsen. Frisk pibetobak og et strejf af mint og en meget saftig friskhed. 2016 var et herligt år for Nebbiolo-druen, der modnede fuldt ud på stokkene, og således står årgangen flot ryg-mod-ryg med den også meget flotte 2015-årgang. Skal man alligevel skelne lidt, så har 2016 nok en større og mere struktureret elegance over sig.
2 flasker Domenico Clerico - Barolo 2014 Denne er lidt speciel i forhold til andre årgange af samme vin. Sædvanligvis får 2014 på puklen for at være en katastrofeårgang. Og det er da også delvist korrekt - dog med en del forbehold. Det forholder sig nemlig således, at 2014 i Piemonte gav en våd sommer, og derfor var mange af producenterne i området naturligt nok bekymrede for høsten. Løsningen blev hos Clerico, at man sorterede kraftigt i druerne. Faktisk FOR kraftigt, for det viste sig senere, at Nebbiolo-druerne med deres tykke skal faktisk havde haft et fantastisk år og at det færdige resultat snildt kunne måle sig med andre årgange. Nu står vi så med en vin, der kunne have været langt større mængder af, end tilfældet er. Til gengæld er den outstanding, så det er endnu engang bevist, at der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget!



