Vinterfavoritter – Smagekasse
12 lækre og fyldige rødvinshits til knivskarp pris
Ikke på lager
Beskrivelse
Vinterfavoritter - Smagekasse er en kasse med alle de vine, der hitter blandt vores kunder i den kolde tid. Det er vine med stor og fyldig frugt og en bred appel. En smagekasse er en god indgangsvinkel til at stifte bekendtskab med et vinhus, en nem måde at smage sig igennem forskellige vine og måske finde en ny favorit.
Vinterfavoritter - Smagekasse indeholder 12 flasker i alt, 2 af hver vin. Enkeltstyksprisen for vinene til sammen er 1620,-. Skulle du købe dem til kassepriser ville prisen være 956,- , men vi har sat smagekassen ned til under kassepriserne og du får derfor alle de skønne vine for kun 799,-. Du sparer altså YDERLIGERE 16% ift vores kassepriser.
Vinterfavoritter - Smagekasse indeholder:
2 flasker Ponte Lungo - Curioso Serie Limitata 2017 Overdådig og silkeblød med mere mørk frugt, kompleksitet, saftig frisk elegance og struktur end i den klassiske Curioso, der også er et vinelsker-hit! Druerne er høstet sent for at opnå ekstra sødme og koncentration og fadlagringen på amerikansk eg har givet den bløde struktur, der akkompagnerer et lækkert måltid flot og får dig til at huske, at det nok skal blive sommer igen.
2 flasker Wildfoot - Negroamaro Zinfandel Winemaker's Selection 2021 Pragtfuldt sammenstik af Negroamaro og Zinfandel. En vin med en fyldig krop, der egner sig godt til mange retter, både med italiensk inspiration og med et mere dansk islæt. Negroamaro- og Zinfandeldruerne til denne vin er fundet på de bedste marker i Puglia, Italiens støvlehæl. Her har druerne nydt al den varme og sol de elsker. Resultatet er en fyldig og solmoden vin med karakteristika fra begge druer.
2 flasker Luca Rossi - Maron 2023 Der er mange, der gætter på, at denne vin er en Amarone, når de smager Luca Rossi - Maron 2018. Ligesom Amaronen, er Maron nemlig lavet på et blend af druer, der er tørret i små kasser i et ventileret rum. Og den har den velkendte rosin-næse, som Amaronen også har. Men det er IKKE en Amarone. Maron er på kort tid blevet en af vores mest populære italienske rødvine - og ikke uden grund. Både duft og smag bærer tydeligt præg af de tørrede druer. I modsætning til Amaroner under 200 kr., er frugtsmagen her fuldstændigt ren og uden kanter. Den har med andre ord kvaliteten, men behøver ikke smykke sig med lånte fjer.
2 flasker Rebel Ridge - Noir 22 Tager ikke alene prisen for historisk meget Pinot Noir-smag per krone - den smager umanérligt blødt og lækkert. Vinens mørke farve og fuldmodne smag er resultatet af tre unge vinmageres eksperiment. Eksperimentet bestod i at dyrke den ellers kræsne Pinot Noir-drue i den ekstremt solbeskinnede Lodi-dal i Californien. Den voldsomme sol og varme kræver ekstra opmærksomhed på druen, streng drueselektion og nattehøst. Men resultatet af anstrengelserne er af en anden verden.
2 flasker Rain Cloud - Red Blend 2022 Et saftigt 'red blend' fra Napa, Californien. Hvilke druer, der er brugt, må imidlertid være op til den enkelte smager at vurdere. Det oplyses nemlig ikke. Vi gætter på i hvert fald Zinfandel og Syrah. Rain Cloud har mange af de typiske karaktertræk fra disse druer. Blandt andet farven, det krydrede varme snit og ikke mindst blødheden. Måske er der også lidt af den amerikanske darling-drue, Cabernet Sauvignon i? Smag selv efter og gæt med.
2 flasker Ponte Lungo - Governo 2021 Rammer lige midt i hjertekulen hos mange danskere. Udover den gode smag skyldes det også en anden faktor: Den store fornøjelse vi heroppe nordpå finder ved at nyde en god Amarone med duft og smag af fuldmodne kirsebær, solbær og mørk chokolade. Blot til en HELT anden pris.





