Californiske favoritter – Smagekasse

1 flaske af hver af vores kunders californiske favoritter

499,00 kr.Før 920,00 kr.

Ikke på lager

Beskrivelse

*** Ved køb af 2 kasser Californiske favoritter - Smagekasse eller samlet ordre på 12 flasker betaler vi fragten ***

Californiske favoritter - Smagekasse tager dig med på rundtur i USAs største vinstat. Smagekasser er et fantastisk koncept til dig, der gerne vil enten udvide smagshorisonten eller bare smage en masse nyt og forskelligt - uden at skulle købe en kasse af hver for at få det til en fornuftig pris.

I denne smagekasse får du 1 af hver af vores bedst sælgende amerikanske vine PLUS en bonus-vin (Golden Circle), der ikke tidligere har været til salg på vores webshop. Efter den er kommet i smagekassen har den vist sig så populær, at den nu også kan købes enkeltvis. Du kan læse mere om vinene (og fylde i kurven til du får fri fragt) ved at trykke på vinens navn i beskrivelsen herunder.

Skulle du selv blande dem alle sammen til enkelt-styks-prisen, ville det koste dig 934,-. Vi har sat dem under vores kampagnepris og du får dem alle sammen for kun 499,-.

Californiske favoritter - Smagekasse indeholder 1 flaske af hver:

Rebel Ridge - Chard 20
Frisk og fyldig på en og samme tid. Saftig citron og vanilje, svulmende pære og tropisk frugt. Fadet ligger som en fed, vibrerende bas under frugten. Det giver vinen en flot afrunding med et toastet præg og den der signifikante smørfedme, som bare kombinationen californisk Chardonnay og amerikanske egefade kan. Stilen er bombastisk og sidder lige i skabet, hvis man som mange andre også har et svagt punkt for den stil. OBS! Foto viser Chard 19, men vinen i kassen er den nye årgang Chard 20.

Rain Cloud - Red Blend 2020
Et saftigt 'red blend' fra Napa, Californien. Hvilke druer, der er brugt, må imidlertid være op til den enkelte smager at vurdere. Det oplyses nemlig ikke. Vi gætter på i hvert fald Zinfandel og Syrah. Rain Cloud har mange af de typiske karaktertræk fra disse druer. Blandt andet farven, det krydrede varme snit og ikke mindst blødheden. Måske er der også lidt af den amerikanske darling-drue, Cabernet Sauvignon i? Smag selv efter og gæt med.

Golden Circle - Chardonnay 2019
Som små smagshoppebolde med cremet tropisk frugt trimler smagsnoterne rundt imellem hinanden med en fuldfed charme. Overstrøget med en smørfed fylde og et toastet strøg fra fadlagringen er der dømt fuld skrue på charmen her. Det lyder svulstigt vulgært, men er overraskende elegant med sin saftige, friske frugtsyre.

Rebel Ridge - Zin19 Black Edition 2019
En ekstremt frugtrig fuldmoden Zinfandel, som kun de dygtigste vinmagere i Californien kan drive det frem. Den er på ingen måde kompliceret, men det den skal gøre, det gør den til perfektion. Og frem for alt så smager den bare godt. Den passer rigtig godt til det danske køkken i den kraftige ende af skalaen. Men at den er dejlig sammen med mad, skal ikke afholde dig fra at nyde den på dens egne præmisser. Den er præcis lige så skøn at nyde som et glas i utide.

Bread & Butter - Pinot Noir
Finesserig, flot Pinot Noir i høj klasse til lav pris. Det er svært at ønske sig meget mere af sin vin. Navnet "Bread & Butter" signalerer, at dette blot er det allermest nødvendige i dagligdagen. Et minimum for at kunne eksistere. I Californien har producenterne i årevis konkurreret i at lave de sjoveste og vildeste vinetiketter. Nu gælder det i stedet om at underspille den vildeste vin mest muligt. Og det er i sandhed lykkedes med Bread & Butter.

American Bastard - Zinfandel 2017
Denne vin er opstået på samme måde som 'søster-vinen', American Bastard - Pinot Noir. Mange vinproducenter kæmper for at finde de billigste druer fra de dyreste regioner for at kunne sætte et dyrt navn på flasken. Men her går American Bastard-producenten sine egne veje. Derfor er vinen blendet af de mest velsmagende Zinfandel-druer, man har kunnet finde - overhovedet - uden at skele til ophav. Druerne til American Bastard - Zinfandel 2017 har fået lov at modne helt på stokkene. Således har de nydt godt af den store temperaturforskel på nat og dag i en lang modningsproces. Resultatet er en saftig vin med yderst behagelig og charmerende frugtsyre og et pikant hint af peber og brombær.

 

Info om vinen

Region