Vin på store flasker

Her finder du vin på store flasker, lige fra magnumflasker (1,5 ltr.) og det, der er både større og MEGET større. Alle vine har det samme tomrum mellem vin og prop. Derfor vil der i de store flasker være mindre ilt per cl. vin og vinen vil derfor i større flasker teoretisk modnes langsommere. Og derved kan den altså potentielt gemmes længere.

Når alt det lagringstekniske er sagt, så er der også noget absolut festligere over at servere vine i store flasker. I Gallovinis sortiment findes de fra 1,5-liters til de i praksis nærmest uhåndterbare, men vidunderligt mastodonte 18-liters. De helt store flasker fra 12 liter og op leveres personligt til brofaste adresser i Danmark.
Bemærk, at vi ikke har brudt emballagen, når de er i trækasser, så derfor er de fleste billeder af almindelige flaskestørrelser. Størrelsen er nævnt ved alle vinene.