Marrone – Langhe DOC Sancarlo 2015

Det perfekte blend af Nebbiolo, Barbera og Dolcetto, der afspejler Piemontes ånd

  • 199,00 kr.ved køb af 6 flasker ellers 299,00 kr. pr. flaske

Beskrivelse

Marrone - Langhe DOC Sancarlo 2015 har en smuk dybrød farve med lilla toner. I næsen er den frisk krydret i retning af peber og med et snert af jordbær og solbær. Frisk i munden med en saftig og læskende frugtsyre.

Druerne kommer fra vinstokke, der er plantet på sydøstvendte, kalkholdige marker i 310 meters højde. Vinstokkene er plantet cirka 1965-1975. Fordelingen af druerne er 70% Nebbiolo, 20% Barbera og 10% Dolcetto. Nebbiolo-druerne leverer vinens struktur og intensitet, mens Barbera og Dolcetto, der er friske og frugtige bidrager til at resultatet bliver en stor og elegant vin. Alle druerne håndhøstes på det perfekte modningstidspunkt og efter at have gennemgået hver deres separate malolaktiske fermentering og lagring sur lies i 20 måneder, mødes de atter i et flot komponeret blend, der afspejler Marrones og Piemontes ånd.

Om 2015-årgangen af Langhe DOC Sancarlo siger Marrone selv: "With the ripening data at hand, the great balance that clearly emerges in the technical parameters goes well beyond the numbers, promising big wines. In general, considering the great balance shown in the ripening data we can say without any shadow of doubt that all the conditions are in place for a truly great vintage: one to remember, like few others in history."

Vi anbefaler at servere Marrone - Langhe DOC Sancarlo 2015 ved 15-16 grader.

Om Marrones pertentlige arbejde i marken.

Marrone dyrker deres marker i Piemonte med nøje udvalgt organisk gødning, og alt arbejde i marken er håndarbejde. I marken sikrer de sig imod tørke ved at beskære rødderne i det øverste jordlag. På den måde tvinger de vinstokkenes rødder til at søge dybere ned efter vand. Skulle sommeren blive usædvanlig tør, har de dermed på naturlig vis sikret planten vand. Begynder man først at vande jorden oppefra, vil rødderne nemlig automatisk søge opad. Resultatet af den metode vil være den sikre død for vinstokkene. Det skyldes, at rødderne ikke kan vendes, når de først er begyndt at gro opad.

Marrone er meget opmærksomme på, at de er del af et øko-system og ønsker, at der kan dyrkes fremragende vine på markerne i mange generationer frem. Lige nu er det 3. og 4. generation, der i fælles passion skaber fremragende vine. Men 5. generation har allerede set dagens lys, og mon ikke kærligheden til vinen kommer ind med modermælken i også dén generation.

Se alle vine fra Marrone her.

Info om vinen

Årgang

Alkohol

14,5%

Druer

, ,

Producent

Region

Du kunne også være interesseret i...