Sommerens favoritter – Smagekasse

Sommerens suveræne sippe-kasse

699,00 kr.Før 1.492,00 kr.

Ikke på lager

Beskrivelse

Sommerens favoritter - Smagekasse indeholder 12 flasker i alt, 2 af hver. Vi har både pakket, rød-, hvid- og rosévine til dig, så du er godt forberedt til sommerens gode hyggestunder.

Prisen har vi også pakket rigtig godt sammen: Havde du købt dem enkeltvis, skulle du have været af med 1492,-, men vi har sat den næsten 200,- under vores almindelige kampagnepriser (860,-), så du kan sippe hygge i lange baner for kun 699,-

Sommerens favoritter - Smagekasse indeholder:

Rosé:

Angels & Cowboys - Sonoma County rosé 2024 blusser smukt i glasset og behager næsen med sine noter af modne jordbær og saftspændte, røde kirsebær. Med en let-på-tå elegance og en flot friskhed af ribs, hindbær, et splash af solslikket citron og sødmefuld stenfrugt er den en skøn oplevelse at lade forkæle gummerne. Sitrende skøn frugtsyre, der hånd-i-hånd med mineraliteten klinger flot ud på en note af sarte rosenblade med et anstrøg af peber.

Freschello - Rosé Vivo er til dig, der vil have en sprød friskhed, livlighed og let finish på en bund af modne aromaer af søde jordbær, hindbær og modne citrusfrugter. Freschello - Rosé Vivo er lavet i en easy-drinking stil, der bringer solskins-følelsen frem, selv når solen ikke skinner. I munden er den delikat og floral med en vældigt charmerende sødme. Den egner sig rigtig fint både til hygge i en solstråle og som aperitif. Måske med en let snack-anretning til. En let og meget behagelig vin, der er nem at holde af uanset lejligheden.

Hvid:

Rocco Vitale - Pin G 2025 er et lækkert blend lavet på den meget populære Pinot Grigio-drue, der oplever en støt stigende popularitet blandt danske ganer og den mindre kendte Lucido. Måske kender du den sicilianske drue Catarratto? Så kender du også Lucido! Det er nemlig samme drue, der blot har skiftet navn, som mange kære børn har måtte gennem tiden. Pinot Grigio er blød, rund og behagelig samtidig med, at den leverer et duft- og smagsbillede af moden citron, Golden Delicious-æbler og moden pære. I munden er den både livlig og saftig på grund af den charmerende frugtsyre i flot harmoni med den modne frugt. Lucido giver en frisk og meget behagelig frugtsyre. Alt i alt en tør og frugtig vin med en behagelig og blød fornemmelse i munden.

Borell Diehl - Riesling Trocken Muschelkalk 2024 er præget af citron og grapefrugt med en lys og frisk mineralsk note. Kraftfuld og dejligt læskende. Som en musling ('muschel') er den lidt lukket i starten, så giv denne vin lidt ekstra slyngetid i glasset. Så åbner den sig til gengæld også op og åbenbarer sin fine pragt. Den er vældigt populær, og det vil du forstå, når du smager den. Til prisen er det her ganske enkelt et flot glas Pfalz-Riesling.

Rød:

Wildfoot - Puglia Rosso 2019 er skabt på druer fra solkyssede marker i Puglia, Italiens støvlehæl. Her har de nydt godt af varmen og kunne udvikle en moden sødme og charme. Resultatet er en fyldig og solmoden vin. Dyb intensitet i den røde farve. Dufter fint og delikat af blomme, urter, kanel, sød pibetobak og et let toastet anstrøg fra fadet. Den saftige friskhed står flot sammen med de modne, bløde tanniner og glider behageligt over i en krydret og behagelig finish.

Carte Postale - Cité de Carcasonne Rouge 2022 udvikler sig flot i munden med en rigtig lækker rundhed, der viser moden frugt og integrerede tanniner, der holdes fint rank med en behagelig friskhed. Lakrids og krydderier gør sammen med de modne frugtnoter denne vin til et dejligt bekendtskab. Producenten anbefaler at nyde den til rødt kød og modne oste. Vi synes, at den også fungerer fint til lettere anretninger.

Info om vinen

Du kunne også være interesseret i…

  • Blandede bobler - Smagekasse

    Blandede bobler

    Smagekasse

    Spar 33%1.229,00 kr.Før 1.844,00 kr.

    Bobler fra hele verden til enhver lejlighed

    Tilbud!
    Læg i kurv