Barbanera – Ngudrà Primitivo del Salento 2023
Blød og intens frugteksplosion fra Salento i Puglia
Beskrivelse
Barbanera - Ngudrà Primitivo del Salento 2023 er en IGT-vin fra Italiens 'støvlehæl'. Salento ligger i det sydøstlige område i Puglia, hvor der er så varmt, at der nærmest er lige så mange palmer og kaktusser som der er vinstokke. Denne varmer sikrer druer, der udvikler intense aromaer, højt sukkerindhold og fyldig smag. Det er alt sammen med til at sikre, at det færdige resultat, altså vinen, er fyldige, rige og afrundede og med en forholdsmæssig høj alkoholprocent.
Barbanera - Ngudrà Primitivo del Salento 2023 er dyb, dyb rød i glasset med intenst lilla skær. Duften er rig, kompleks og bred med distinkte frugtnoter af blomme, kirsebær og blåbær med et flot toastet lag af kakao- og kaffebønner. Indtrykkene går igen i smagen med strukturerede og delikate tanniner. Finishen er vedholdende og saftig. En meget flot og vellykket vin.
Vi anbefaler at nyde vinen ved 16-18 grader i store glas, hvor der er plads til begejstring. Server den gerne til rødt kød med robuste og smagfulde saucer til. Den er også god til fyldige og spicy oste.
Barbanera-familien har været en del af den italienske vinverden med højkvalitativ vinproduktion i over 80 år. Bedstefar Luigi satte for alvor Barbaneras vinmarker og vinproduktion på landkortet for mere end 80 år siden. Vingården drives i dag stadig af Barbanera-familien: Luigis to sønner og deres børn.




