FXN – Smagekasse
Din smage-introduktion til Rhone til en skarp pris
Ikke på lager
Beskrivelse
FXN - Smagekasse er vores introkasse til Rhone-producenten François-Xavier Nicolas. Han er en erfaren og autodidakt vinkunstner, hvis uddannelse indenfor området bedst beskrives som klassisk mesterlære. Her får du muligheden for at smage, hvordan hans vine selv i den mere prisstærke ende står knivskarpt og yderst tiltalende. Det er ganske enkelt et godt glas vin til en rigtig god pris.
FXN - Smagekasse indeholder
1 flaske François-Xavier Nicolas - Monsieur N P'ti Blanc På alle måder en gylden oplevelse: Fint gyldengul i glasset, gule frugter i næsen med pærer, nektarin, og hvide blomster i højsædet. I munden er den sprød og frisk med en frugtfyldig profil. Lækker lang finish med honningnoter. En yderst vellykket og betagende vin til en skarp pris.
1 flaske François-Xavier Nicolas - Monsieur N Grenache Syrah Resultatet af, hvad de bedste terroirs i Syd-Rhône kan frembringe, når François-Xavier Nicolas har haft druerne i hænderne. En sprød og livlig fransk charmevin. Den møder allerede næsen med fine og komplekse noter af blåbær og skovbær. I munden er den dragende saftig med et flot potpourri af røde frugter, et fyldigt udtryk og fine, fløjlsbløde tanniner. Grenache og Syrah på disse breddegrader performer bare suverænt.
1 flaske François-Xavier Nicolas - Monsieur N P'ti Rosé Indbegrebet af en easy-living hygge-rosé. Smager som én lang sommerferie. Du kan godt tænde op i grillen og nyde den til lette retter. Men du kan lige så vel nøjes med blot at vippe lidt med tæerne i solen og smage, hvad de bedste terroirs i Sydrhône kan frembringe, når François-Xavier Nicolas har udført sit vinmageri.
1 flaske François-Xavier Nicolas - Essentielle Cotes du Rhône 2020 Dufter skønt af moden frugt og krydderier. En livlig, saftig og seriøs vin, der repræsenterer området flot.
1 flaske François-Xavier Nicolas - Cotes du Rhône Solera François-Xaviers bedst sælgende vin, og den er fremstillet i samme ånd som cru- og villages-vinene, hvor det konstante mål er den fine balance mellem power, elegance og kompleksitet. Fin medium-dyb granatrød farve i glasset. Intense dufte af røde, modne bær og frisk kakao. I munden træder noter af friske røde kirsebær og røde blommer frem sammen med skovbund. Tanninerne er bløde, meget lette og fine. Vinen har mange flotte lag og skøn struktur. Basevinen er fra den gode årgang 2016.
1 flaske François-Xavier Nicolas - Cotes du Rhône Villages Saint Maurice 2020 Rig, frugtig og cremet med et smukt førstehåndsindtryk, der i sin mørke rødlilla robe koncentrerer sig om tørrede blåbær. Herefter følger en tæt smag af bagte kirsebær og kakao. I munden gentager indtrykkene sig. De bagte kirsebær flyder over i tørrede af slagsen, mere blåbær og solbær, og lækre lakridsede tanniner, der er fine og tætte. Finishen er behageligt lang, og den efterlader et endnu mørkere indtryk af vinen end både næsen og de første bølger i munden gør.
Info om vinen
| Producent | |
|---|---|
| Region |




