Torraccia del Piantavigna – Maretta 2017

Fyldig Vespolinavin med krop, masser af frugt og fine tanniner i flot forening

139,00 DKKFør 199,00 DKK

Beskrivelse

Torraccia del Piantavigna - Maretta 2017 er en unik mulighed for at smage lagret Vespolina. Vespolina er en norditaliensk drue, der gror sammenlagt på kun godt 40 hektar, hvoraf Torraccia ejer cirka 6 hektar. Det er jo ikke alverden, så derfor falder du ikke over mange vine lavet på denne særlige drue. Den lave dyrkelsesgrad skyldes ikke mangel på kvalitet, tværtimod. Men stokkene er lavtydende og den tynde skal er også vanskelig at arbejde med. Alt sammen noget, der kan skræmme uerfarne producenter fra at lægge arm med druen, til trods for alle dens i øvrigt vidunderlige egenskaber.

Er du normalt vild med Nebbiolo-druen og dens høje indhold af tanniner, så vil du knuselske Torraccia del Piantavigna - Maretta 2017.

Vespolina har nemlig endnu mere tannin end Nebbiolo. Ikke alene forhøjer det øgede indhold af tannin lagringspotentialet betragteligt, men allerede i de unge år har vinen en lysere og mere behagelig frugt. Den kan med andre ord nydes med det samme. Dermed tiltaler den særligt den erfarne og trænede, men dog utålmodige gane, der bare ikke kan vente med at smage.

Druerne håndhøstes i slutningen af september - starten af oktober og transporteres til vineriet i små kasser. Vespolina er en tyndskallet drue, så man er ekstremt opmærksom på, at skallen ikke brister.

Vi anbefaler at servere den ved en starttemperatur på 15-16 grader i store glas. Den komplementerer en bred vifte af slagterens bedste udskæringer.

Du kunne også være interesseret i...