Tørrede druer – Smagekasse Level 1
Første del i vores serie af smagekasser med tørrede druer.
Ikke på lager
Beskrivelse
Tørrede druer - Smagekasse Level 1 er første del i vores serie af smagekasser med tørrede druer. Metoden med at tørre druerne efter høst forbinder vi heroppe nordpå nok mest med de kraftfulde Ripasso- og Appassimentovine fra Valpolicella i Norditalien (for eksempel Amarone), men faktisk bruges metoderne i hele Italien.
Man kan også lade druerne tørre ind på stokkene før høst. I denne kasse er fællestrækket, at vinen på den eller den anden måde har været i kontakt med tørrede druer. Du kan læse nærmere om Appassimento og Ripasso metoden på vores blog HER.
Skulle du købe dem enkeltvis ville det koste dig 766,-. Køb kassen til langt under kampagnepris til kun 379,-. Det svarer til lidt mere end 63,- pr. flaske.
Tørrede druer - Smagekasse Level 1 indeholder:
1 flaske Luca Rossi - Maron 2022 Der er mange, der gætter på, at denne vin er en Amarone. Ligesom Amaronen er Maron nemlig lavet på et blend af druer, der er tørret i små kasser i et ventileret rum. Og den har den velkendte rosin-næse, som Amaronen også har. Men det er IKKE en Amarone. Fornemt afstemt vin med både massiv moden frugt og nydeligt fadpræg.
1 flaske Ponte Lungo - Curioso 2022 Her har man tørret en del af Sangiovese-druerne, som det kendes fra for eksempel Amarone. Det lyder ikke særligt toscansk! Det er også en ret atypisk stil for Toscana. Men det virker! Stilen minder om en rigtig god Ripasso. Her er dog endnu mere frugt og et hint af den særlige Sangiovese-velsmag, som kun opnås i Toscanas bløde bakker.
1 flaske Ponte Lungo - Mio Silenzio Grande Edizione 2022 Særudgave af storhittet Mio Silenzio. Tidligere Edizione-udgaver var et blend, men det er lykkes producenten at købe sig ind på marker på Sicilien med Nero d'Avola-druer i meget høj kvalitet. Man er derfor gået benhårdt efter at fremhæve denne ene drues kvalitet med dens silkebløde intensitet.
1 flaske Cielo e Terra - Passoré Rosso Puglia 2020 Byder på en flot intensitet i duft- og smagsaromaer. Her er mørk, fuldmoden frugt over hele linjen. Svesker, rosiner og blommer blander sig med pibetobak og cedertræ. Det er mundvandsdryppende lækkert, ganske enkelt.
1 flaske Ponte Lungo - Armano Rosso 2021 Hvis du blindsmager Armano, kommer du sandsynligvis til at tænke på en vis norditaliensk vin. Produktionsmetoden med at tørre druerne, minder da også vældig meget om. Her er der dog brugt 100% Primitivo-druer - ellers ville tryllekunsten heller ikke kunne lade sig gøre til den pris. Selve smagen er dog langt dyrere.
1 flaske Cielo e Terra - Baccolo Rosso Veneto 2021 Dejlig Appassimento-vin med en blød og behagelig smagsprofil. Vinen ligger i et hverdags-prisniveau, men smagsmæssigt rammer den altså lige et par hak højere end bare frikadeller. Moden smag, integreret alkohol, afrundede tanniner, lang eftersmag - tirsdag, hvad vil du mere? Baccolo dufter intenst af varme krydderier og fuldmoden frugt. Vi anbefaler at nyde den ved 18-20 grader i store glas. Server den gerne til vildt, rødt kød eller svamperetter. Skal du bruge vinen til lidt nippemad, så er hårde, lagrede oste et godt match.




