Riesling – Smagekasse nr 1
Elektrificerende frugtsyre og elegant frugtsødme i herlig forening
Ikke på lager
Beskrivelse
**Tager du 2 kasser Riesling - Smagekasse nr 1 er fragten gratis**
Riesling-druen dyrkes mange steder på kloden og den er eminent til at fremvise vinbondens terroir. Den er aromatisk, delikat, fantastisk til mange slags mad og ofte er den mineralsk. Frugtsyren er knitrende skøn i højt niveau og sammen med det mineralske islæt får du en fin lille dans på tungen. Frugtsyren er ikke blot et elsket indslag - den er også medvirkende til at du får 2 ligevægtige valg: Drik eller gem - begge dele er en god vinoplevelse.
Vi har pakket 6 flasker til dig i Riesling - Smagekasse nr 1 og vi holder os i vinområderne Mosel og Pfalz med vine fra 3 forskellige producenter. Vores bedste Rieslingråd: Find en god vinven at smage dem sammen med og hyg jer med at undersøge, hvor forskelligt den samme drue kan opføre sig alt efter hvor og hvem, der har haft indflydelse på den i mark eller kælder.
Skulle du købe dem til enkeltstyksprisen ville kassen koste dig 924,-. Vi har savet toppen af kampagneprisen, og du får derfor kassen for kun 569,-
Riesling - Smagekasse nr 1 indeholder:
1 flaske Borell Diehl - Riesling vom Schiefer trocken 2023 Som navnet antyder - dyrket i skiferjord. Området omkring Borell Diehls naboby, Burrweiler, er det eneste med ren skifer i Pfalz. Skiferen er medvirkende til at give vinen en excellent mineralitet, der danner en fremragende symbiose med den subtile, naturlige restsødme. Et spændende glas, der vil egne sig rigtig godt til mad med et samspil mellem sødt og syrligt, for eksempel asiatisk inspireret mad, hvor den samme balance går igen.
1 flaske Borell Diehl - Riesling Trocken Buntsandstein 2023 En mineralsk og elegant vin med noter af Golden Delicious og mandarin. Borell Diehl - Riesling Trocken Buntsandstein 2023 er lagret på ståltanke og Riesling-druen får lov at stå i spotlightet. Druerne er dyrket i den vestlige del af Pfalz omkring byen Hainfeld, hvor jorden i særdeleshed egner sig til vindyrkning med sine mange aflejringer, der giver en spændende mineralitet i den færdige vin.
1 flaske Josef Milz - Riesling 180° trocken 2024 Tør Mosel-hvidvin med dejlig duft af æble og grapefrugt. Her er en livlig frugtsyre og en høj mineralitet med et herligt saltet indslag. Flint, våde sten og denne dansende fornemmelse på tungen er typiske Riesling-træk, og vi elsker det! Drik den eller gem/glem den i kælderen i et årti - der er stor fornøjelse i vinen uanset, hvilket valg du træffer.
1 flaske Cliffhanger - Riesling Dry 2024 Er du Mosel-fan vil du uden tvivl nikke genkendende til både stilen og smagen, men helt sikkert ikke prisen. Denne udgave af Cliffhanger Riesling er tør med en knivskarp finesse i sit udtryk. Smagen er fuld af æble og citrus og med kompleksitet og mineralitet. Et absolut fund til prisen.
1 flaske Cliffhanger - Riesling Feinherb 2023 En super lækker Mosel-Riesling til en brøkdel af, hvad områdets "gamle" producenter koster. Feinherb er ikke en officiel (men dog vældig brugt) betegnelse for vine, der ligger mellem halvtør og sød. Feinherb er i den søde ende af denne skala med cirka 18 gram restsukker pr. liter.
1 flaske Josef Milz - Riesling Apotheke Kabinett 2022 Saftig og frisk og sødmefuld på samme tid. I sin Kabinett-egenskab er den selvsagt en rig mundfuld på frugtsødmen. Her er raffineret mineralitet, livlig syre og en masse power i finishen. Den er skøn til retter med sur-søde indslag, hvor den akkompagnerer symfonisk, som var den skabt præcis til dét. En flot vin til en temmelig skarp pris.
Info om vinen
| Druer | |
|---|---|
| Producent |




