Californisk sommersæt – Smagekasse

Sommerstemning året rundt!

579,00 kr.Før 806,00 kr.

Ikke på lager

Beskrivelse

Californisk sommersæt - Smagekasse er en komplet anakronisme, men en anakronisme, der holder! Selvom sommervejret måske ligger langt væk, har vores kunders appetit på genbestillinger fået os til at beholde tilbuddet, så længe vi har nok vin til at pakke lige netop denne smagekasse. Teksten herunder er skrevet sommeren 2022, men stemningen fortsætter altså året rundt.

Californisk sommersæt - Smagekasse er muligvis det eneste du mangler på altanen eller terrassen udover en lille solstråle.

Varme dage indbyder til kølig vin! Både rød, hvid og rosé kan være fantastisk om sommeren, hvis bare stilen passer til varmen. Vi har alle smagt, vejet og vurderet og er sammen kommet frem til lige præcis den californiske smagekasse, vi selv gerne vil have hjem på terrassen.

Californisk sommersæt - Smagekasse indeholder:

2 flasker Bread & Butter - Pinot Noir 2020
Fra Californien er det oplagt at bruge en frugtrig Pinot Noir, der har langt mere luft under vingerne end de tungere Zinfandel- og Cabernetvine. Bread & Butter Pinot Noir er heldigvis på lager for en kort bemærkning.

2 flasker Rebel Ridge - Chard 19
Chardonnay giver sig selv - Chard19 fra Rebel Ridge er fuldfed Chardonnay, der hjælper på både mad og humør når det er blevet aften. Gerne til både grillet fisk og kød.

Og så kassens joker:
2 flasker The Originals - Riesling 2018
The Originals er top-læskende og perfekt afrundet Riesling, som ganske enkelt ikke kan laves i Tyskland pga. klimaet. Er du bekendt med tysk Riesling, svarer sødmen ca. til en Feinherb, men der er knap så skarpe kanter, og langt mere sol i smagen.

Vi nævner også lige, at prisen er endnu lavere end vores allerede skarpe kassepriser. Sådan!

Hvis du gerne vil slippe for de 49 kr. i fragt, så nup enten to kasser, eller gå på opdagelse i vores mange andre rare hyggevine.

 Vi afventer foto af Bread  & Butter Pinot Noir 2020, hvorfor billedet stadig viser 2019. Det er 2020, der er i kassen.