Ponte Lungo – Governo vingave
En crowd-pleaser af en frugtbombe med sødme, fedme og saftighed.
- Vinhulen
- Vinhulen
- Luca Maroni
Ikke på lager
Beskrivelse
Den store fornøjelse vi heroppe nord på finder ved at nyde en god Amarone med duft og smag af fuldmodne kirsebær, solbær og mørk chokoladelæner skal man som regel til lommerne for at få. Men vidste du godt, at man i 'gamle dage' i Toscana ofte producerede en vin, der smagsmæssigt er en spejling af Amarone?
Governo er en særlig toscansk vintype, der egentlig var gået lidt i glemmebogen. Men ikke blandt kendere, der længe har måtte søge forgæves efter Governo-vine, der er til at betale. Ponte Lungo har derfor genoptaget produktionen, da den internationale efterspørgsel og presset blev ved at stige. Ponte Lungo dyrker i udstrakt grad Sangiovese-druen til flere af deres succes-vine og det er netop den, der anvendes til Governo-vine.
På samme måde som man kender det fra Amarone-vine, er Governo baseret på tørrede druer. Hvor druerne til Amarone tørrer i kasser, har druerne til Governo fået lov at tørre på stokkene. I den bagende toscanske sol er resultatet en varm, rund og blød vin med en lidt lavere alkoholprocent end man ellers kender det fra andre vine baseret på tørrede druer. Til gengæld er der lidt restsukker i vinen, som runder den flot af.
Kan du undvære, at der står Amarone på etiketten, hvis smagsoplevelsen er den samme? Så er det her din nye vin til gæster og fester. Både før, under og efter maden.



