Line 39 – Merlot 2019
Noter af modne, sorte kirsebær, mørk chokolade og toastet præg fra fadlagringen
Beskrivelse
Line 39 - Merlot 2019 er en blød og meget indbydende vin. Den byder på noter af modne, sorte kirsebær, mørk chokolade og et toastet præg fra fadlagringen på fransk eg. Den dufter lækkersaftig og moden. I munden får dine førnævnte noter følgeskab af mørk blomme, hints af kakao og friske kirsebær. Den bløde tekstur glider over i en insisterende kraftfuld finish med hindbær og mokka som et sidste farvelkys.
Vi anbefaler Line 39 - Merlot 2019 til letstegt kød som and, kalkun og kylling. Gerne med grillede grøntsager til. Den gør sig også rigtig godt til hjemmelavede burgers med det hele. Hold dog lidt igen med at pensle med for megen sød marinade på kødet.
God tid er essentielt! Det er nemlig med til at skabe det druemateriale, der ligger til grund for i vinkælderen at kunne lave 'outstanding super-premium wines', som Line 39 selv udtrykker det. Balancen mellem fyldig, moden frugt og sprød frugtsyre sidder simpelthen lige i skabet.
Vinmager Steven DeCostas baggrund med en uddannelse i mikrobiologi og kemi har været et solidt fundament til næste skridt i uddannelsen til ønolog i 2010. Målet er at holde et skarpt fokus på at bruge videnskaben i samarbejde med naturen for at sikre alle en god vinoplevelse i glasset uden, at det skal rive foret ud af lommerne.
'I am not drinking any f***ing Merlot!' Hvis du har set vin-roadtrip-filmen 'Sideways', så ser du måske også nu Miles for dit indre blik. Og så bør du med hans udsagn i mente også huske, at han er en mand i krise; deprimeret, nyskilt og med en karriere i en tynd tråd. At lade en fiktiv karakter spolere Merlots rygte føles ikke helt rimeligt, for druen er præcis lige så skøn som Miles' foretrukne: Pinot Noir. Men det kan man jo ikke sige til en determineret mand på randen af et sammenbrud. Line 39 - Merlot 2019 er en prisstærk koldklima-udgave af Merlot med mange fans, så måske Miles skulle prøve at lede efter sandheden i en anden drue end Pinot Noir, da det ærligt talt ikke ser ud til virke for ham?
Pointen her er, at vinen, der var gemt til en helt særlig lejlighed (der aldrig oprandt, fordi konen smuttede med en anden) netop var en Merlot og derfor skulle han dælme ikke nyde noget af den drue, der nu blev symbolet på forrædderi. Pointe nummer to er, at Merlot netop er en skøn drue, og at vine på druen ofte passer til en særlig lejlighed.
Info om vinen
Årgang | |
---|---|
Druer | |
Producent | |
Region | |
Alkohol | 14,5% |
Du kunne også være interesseret i...
-
Petra
Quercegobbe 2019
Spar 33%199,00 kr.Før 299,00 kr.- James Suckling
TilbudFlot bærsymfoni i en lovende årgang.
-
Hannes Reeh
Heideboden Cuvée Rot 2017
Spar 35%129,00 kr.Før 199,00 kr.- Fallstaff
TilbudRig, krydret elegance fra Burgenland
-
Podere Sapaio
Volpolo 2019
Spar 40%- 149,00 kr.ved køb af 6 flasker
ellers 249,00 kr. pr. flaske
- James Suckling
- Robert Parker
- (2018)Gambero Rosso
Franske druer i blændende italiensk stil fra Bolgheri i meget lovende årgang
- 149,00 kr.ved køb af 6 flasker