Cannonball – Chardonnay 2022

Yderst velbalanceret californisk Chardonnay

  • 129,00 kr.ved køb af 6 flasker ellers 199,00 kr. pr. flaske

Beskrivelse

Cannonball - Chardonnay 2022 er en frodig og udtryksfuld hyldest til de burgundiske rødder pakket ind i en livlig californisk omfavnelse. Her er lækre indbydende noter af pocheret pære, lemoncurd, gul blomme og ristet mandel. Det glider over i duften af den perfekt bagte croissant. I munden er er den elegant og sprød med noter af kvæde, spicy pære og citron, der smyger sig over i æble, vanilje og citrontærte med marengs på toppen. Det spiller bare i en frisk og vibrerende harmoni!

Hvor det er sædvane at ville gå efter klaser, hvor samtlige bær er komplet ensartet modnet, så anerkender man her den interessante fenoliske charme og den struktur det kan give, når samme klase har flere grader af modenhed. Vinmagersignaturen består i tidlig morgenhøstning, nænsom håndtering og kølig gæringstempereratur, hvadenten det gælder stål- eller egefadslagring. Vinmageren sørger endvidere for en fyldig mundfølelse via månedlig omrøring, hvilket også fremmer den nøddeagtige smag i den færdige vin. Blendet foretages midt i lagringscyklussen, så det endelige blend får god tid til at integrere sig, før det tappes på flaske. Målet er at lokke den frugtige, krydrede og fyldige smag ud af frugten.

Om producenten

Cannonball blev i 2006 startet af Yoav Gilat og et dynamisk team af vinveteraner. Overbevisningen lød, at vinen skulle være let tilgængelig på pris, nemme at forstå og holde af, og desuden lavet uden en masse gamle dogmer. Druerne sources fra udvalgte marker i hele Californien. Californien byder på rig diversitet i mikroklimaer, topografi og jordbunde, der alt sammen er med til at skabe vine med en flot kompleksitet og i en kontinuerlig kvalitet.

Cannonball-etiketten er et symbol på dit indre barn fra en tid, hvor livet var bekymringsfrit og kun handlede om at have det sjovt. Vinene fra Cannonball vil forhåbentligt give dig et smil på læben og minde dig om ikke at tage livet alt for alvorligt hele tiden.

Restsukker: 2,6 g./ltr.
Syre: 6,0 g./ltr.

Info om vinen

Årgang

Druer

Producent

Region

Alkohol

13,5%