Le Forconate – Tìcche 2017

Uprising toscansk stjernevin på Merlot og Sangiovese

  • 91 pointFallstaff
  • 129,00 DKKved køb af 6 - flasker ellers 199,00 DKK fl.

Beskrivelse

Le Forconate -Tìcche 2017 er allerede ved skænkningen en intens oplevelse. Vinen har fyldig krop, er flot fast i strukturen med silkebløde tanniner. Tìcche både dufter og smager af kirsebær, solbær og vilde kirsebær. Der ligger bagved nogle mørke fadnoter, som giver en god bas til symfonien og samlet er det en dejligt varieret og kompleks duft og smag, der udgør kroppen i denne toscanske perle.

Det er i den grad en eminent oplevelse at smage på den allerede nu. Vi tør slet ikke tænke på, hvor lækkert den vil ligge og udfolde sig i flasken hjemme i vinkælderen. Som vi plejer med vine med et rigtig godt lagringspotentiale, vil vi også med denne anbefale dig at investere i et par kasser og åbne dem med cirka et års mellemrum -eller hvilket interval du nu måtte foretrække. Der vil for hver gang være nye nuancer at lægge mærke til og lade sig forføre af.

Vi anbefaler at servere den ved 18-20 grader.

Tìcche er et moderne take på de supertoscanere, der blev produceret i 90'erne. Den trækker samtidig på traditionerne fra Sassicaia og Tignanello. Druerne er den lokale Sangiovese, der i Toscana har de absolut bedste vækstbetingelser i hele Italien i flot forening med den franske Merlot-drue.

Om Vingården Le Forconate

Den famileejede vingård ligger i Toscana mellem Valdichiana og Valdorcia. Her har den været i familiens eje siden 2008 og det er i dag 2 generationer, der i fællesskab dyrker passionen for at lade moderne vinmageri gå op i en højere enhed med lokale traditioner og med respekt for terroiret. Jordbesiddelsen dækker et areal på 25,5 hektar, hvor der primært dyrkes Sangiovese, Merlot, Sagrantino, Cabernet Franc og Vermentino.

'Ticche' er familiens bedstefars kælenavn og designet på etiketten med den ene røde pil, der vender den modsatte vej er en hilsen til ham. Under Anden Verdenskrig, hvor Ticche var en ung mand, overlevede han ved at sælge varer udenom soldaterne i Rom. Soldaterne var om sig, så man måtte gå i mod strømmen, hvis man skulle have succes med sit forehavende. Derfor gør den røde pil på etiketten det også.

Info om vinen

Årgang

Alkohol

Druer

,

Producent

Region

Lagring

Drikkes bedst

Du kunne også være interesseret i...