Cesari – Justo Rosso Veneto Appassimento 2020

“Just the right level of concentration”

  • 69,00 kr.ved køb af 6 flasker ellers 129,00 kr. pr. flaske

Ikke på lager

Beskrivelse

Cesari - Justo Rosso Veneto Appassimento 2020 er et rigtig godt bud på en meget flot hverdagsvin eller den helt perfekte gæstevin, når mange ganer skal behages på samme tid. Den er hverken for tør, for sød, for syrlig, for lidt eller for meget. Den er faktisk just præcis som den skal være.
'Justo' er en sammenskrivning af det italienske ord 'giusto' med det engelske 'just'. Det skal indikere at, der er brugt lige nøjagtig de elementer, der skal til for at skabe en elegant vin: "An elegant wine in which a fair balance of all elements has been achieved, identifying just the right amount of time drying the grapes and therefore just the right level of concentration."

Druefordelingen i Cesari - Justo Rosso Veneto Appassimento 2020 er 60% Corvina Veronese og 40% Merlot.
Efter høst i slutningen af september, placeres drueklaserne forsigtigt i enkelt-lag i tørrekasser, hvorefter de tørrer cirka 20 dage. Herved fordamper en del af vandindholdet og druen får et skrumpet udseende, som illustrationen på flaskens label. Når vandet fordamper koncentreres sukker- og smagsindholdet. Efter fermentering med skindkontakt i cirka 15 dage lagrer vinen færdig på ståltanke. Slutteligt en kort periode på flasken, før den frigives til salg.

Resultatet af anstrengelserne i mark og kælder resulterer i en vin med flot intensitet, både i farve, duft og smag. Karakteristiske noter af modne, sorte kirsebær, voluminøs struktur og en silkevelour-følelse i munden. Vi anbefaler at nyde Cesari - Justo Rosso Veneto Appassimento 2020 til grillet eller stuvet kød. Flot til vildt og meget modne oste. Nyd den ved 18-20 grader.

Om Cesari

Cesari er en af de mest anerkendte Valpolicella-vinhuse med en lang familiehistorie bag sig i vinverdenen og et primært klassisk sortiment. Gerardo Cesari grundlagde vinhuset i 1936 med et erklæret mål om, at producere en storslået Amarone, der kunne konkurrere med de bedste italienske og internationale rødvine. I 1970'erne nåede Cesari Amarone ud på fem kontinenter takket være sønnen, Franco Cesaris entusiasme og ihærdige arbejde.

I dag er firmaet Gerardo Cesaris mål at producere unikke, elegante og balancerede vine med respekt for miljøet og omgivelserne. Det gør man ved at trække på erfaring og tradition og mikse det med den nyeste viden og teknik indenfor vindyrkning og ved at gøre produktionen bæredygtig, så man holder sig på linje med forbrugernes forventninger og respekten for den jord man dyrker.

Info om vinen

Årgang

Producent

Region

Alkohol

13,5%

Druer

,

Drikkes bedst

2022-2028