Josef Milz – Weissburgunder 2020

Frisk og fyldig Weissburgunder fra Mosel

  • 99,00 DKKved køb af 6 - flasker ellers 149,00 DKK fl.

Beskrivelse

Josef Milz - Weissburgunder 2020 er et flot eksemplar af en Pinot Bianco/Pinot Blanc. I Tyskland kendes druen som Weissburgunder, men kært barn har som bekendt mange navne.

Vinen er forholdvis tør, men samtidig med en cremethed som man kender det fra de hvide Bourgogner. Den dufter indbydende af fersken og abrikos. Her er også en let aroma af hasselnødder, noget krydret og et fint urte-præg af eukalyptus og mynte. I munden får disse noter følgeskab af et fint mineralsk præg og et lille, spændende prik af peber i finishen. Til trods for den lave frugtsyre, føles Josef Milz - Weissburgunder 2020 meget saftig og frisk.

Josef Milz har i mange år været kendt for sine flotte Rieslinger, og denne Weissburgunder er en lige så flot udvidelse af sortimentet. Vi anbefaler at nyde den til retter med grøntsager, særligt asparges, eller retter med svinekød.

Om Josef Milz

Familien har dyrket vin i Trittenheim siden 1520 og er på mange måder dybt rodfæstet i den tyske vinhistorie. Josef Milz-vingården i Trittenheim er en af de ældste i hele området og også en af de grundlæggende medlemmer i Verbands deutscher Prädikatsweingüter, der fastsætter og certificerer kvaliteten af vinene. Vinmarkerne er alle stejle og har en hældning på op til 90%. Skifer udgør fundamentet i jordbunden og jorden er veldrænet, hvilket tvinger rødderne dybt efter vand og giver vinene den eftertragtede og flotte mineralske egenskab.

Milz har 2 vinserier: Den ene hedder blot Josef Milz og her er alle vinene vinificerede uden fad. I Magna Charta-serien er de derimod alle lagret 12 måneder på 1 år gamle egefade.

Info om vinen

Årgang

Druer

Producent

Region

Alkohol

Drikkes bedst

Lagring

Du kunne også være interesseret i...