Guillemard-Pothier – Meursault ‘Les Narvaux’ 2016

Stor hvidvin på topniveau med behagelig blød mundfylde og spændende noter.

  • 299,00 DKKved køb af 6 - flasker ellers 399,00 DKK fl.

Beskrivelse

Guillemard-Pothier - Meursault 'Les Narvaux' 2016 kommer fra Meloisey, der ligger lige i hjertet af Hautes-Côtes de Beaune. Her har familien dyrket vin siden 1600-tallet, så de er ikke ligefrem nye i vinbranchen. Siden 1998 har familieforetagendet været drevet af de tre søskende Pascal, Chantal og Franck efter deres forældre, André og Yvette. Da André i 1998 fyldte 90, pensionerede han sig selv. Det må siges at have været en livslang passion!

Meursault regnes for den vigtigste af de store hvide

Meursault regnes for den vigtigste af de store hvide fra Côte d'Or i Bourgogne, hvor de hvide vine er lavet på Chardonnay-druen.
Den dufter skønt af mandel og hasselnød og har også både noget floralt og mineralsk over sig. Ligeledes er der noter af honning og moden citron og noget fedme fra den malolaktiske fermentering. I munden er det en fyldig og cremet vin med samme lækre anstrøg af nødder, som der mødte næsen. Smagen forener det frugtige og det fedmefulde, og selvom den er meget forførende at drikke nu, så kan du med fordel lagre den mange år i flasken endnu. Det er en god oplevelse, der kun bliver bedre med årene.
I modsætning til de foregående årgange har Guillemard-Pothier - Meursault 'Les Narvaux' 2016 et meget behageligt, lidt lavere frugtsyreindhold end i andre årgange, hvilket får vinen til at føles blødere og mere fyldig i munden. Vinen lagres på fad i 9-15 måneder, hvoraf 1/5 af fadene er nye. Der bruges fade fra Vosges til at lagre vinen, for at opnå den ønskede finesse i de hvide vine.
Den er et godt match til mange forskellige typer af mad. Vi anbefaler at du prøver den til f.eks. foie gras, fede fisk eller skaldyr, frikassé eller blå oste.
Bemærk: Den aktuelle årgang på lager er 2016, selvom billedet viser årgang 2015. Fotografen er på vej.

Info om vinen

Årgang

Alkohol

Producent

Region

Druer

Drikkes bedst