Hvidvinsfavoritter – Smagekasse level 1
Den prisstærke smagekasse med de gode hvidvine
Beskrivelse
Hvidvinsfavoritter - Smagekasse level 1 indeholder 6 vine fra hele 4 forskellige lande.
Nogle er gode til lidt mad, andre er passende til et stykke med solskin eller hvilken lejlighed du nu vil opfinde for at gøre dig det behageligt med et glas livsglæde.
Skulle du købe dem enkeltvis ville det koste dig 870,-. Kasseprisen ville lande på 565,-, men vi har skåret den ned til 549,-
Hvidvinsfavoritter - Smagekasse level 1 indeholder:
Fra New Zealand:
1 flaske Nau Mai - Sauvignon Blanc Marlborough 2023 Fra den nordligste tip af New Zealands sydligste ø. Her ligger Marlborough, der er kendt for sit gode klima og sin ideelle jordbund for Sauvignon Blanc-druen. New Zealænderne er verdensmestre i at dyrke denne drue til perfektion og få den spændstige balance mellem sprød syre og solmoden frugt til at tage sig allermest indbydende ud. Fin strågul i glasset med skønne aromaer af grøn peberfrugt og friskklippet græs. I munden følges duftindtrykkene tillige op af passionsfrugt og grapefrugt. Frisk, blød og behagelig vin.
Fra Tyskland:
1 flaske Borell Diehl - Riesling Trocken Buntsandstein 2024 Mineralsk og elegant vin med noter af Golden Delicious og mandarin. Borell Diehl - Riesling Trocken Buntsandstein er lagret på ståltanke og Riesling-druen får lov at stå i spotlightet. Druerne er dyrket i den vestlige del af Pfalz omkring byen Hainfeld, hvor jorden i særdeleshed egner sig til vindyrkning med sine mange aflejringer, der giver en spændende mineralitet i den færdige vin.
Fra Italien:
1 flaske Rocco Vitale - Rocco Vitale - Pin G 2025 Lækkert blend! Pinot Grigio er blød, rund og behagelig samtidig med, at den leverer et duft- og smagsbillede af moden citron, Golden Delicious-æbler og moden pære. I munden er den både livlig og saftig på grund af den charmerende frugtsyre i flot harmoni med den modne frugt. Lucido giver en frisk og meget behagelig frugtsyre. Alt i alt en tør og frugtig vin med en behagelig og blød fornemmelse i munden.
1 flaske Teruzzi - Isola Bianca Vernaccia di San Gimignano 2024 Klassisk hvidvin med et moderne snit. En seriøs toscaner, der fornøjer både næse og mund. De frugtfyldige aromaer lokker næsen sammen med de mineralske noter, der er så typiske for Vernaccia di San Gimignano-druerne. Flot kompleksitet i munden med en suveræn balance mellem syre, krop og finish. Det lille let bitre anstrøg af mandler i eftersmagen er den sidste hilsen fra vinen. Excellent drinkability, siger producenten selv om vinen.
Fra USA:
1 flaske Line 39 - Chardonnay 2023 Duft af tropisk frugt, citron og en behagelig snert af vanilje fra fadlagringen. De dejlige noter går igen i den mediumfyldige smag sammen med et anstrøg af creme brulee og let røg. Dens friskhed og fylde går fint hånd i hånd og gør den til en drikkevenlig og elegant vin til en god pris. Man er ikke i tvivl om det californiske ophav, men den er langt mindre 'bulderbasset' end vores øvrige sortiment af californiske Chardonnay'er.
1 flaske Cannonball - Sauvignon Blanc 2023 Elegant krydret i både næse og mund. Sprød og frisk med en fin fylde i munden. Her er lækre aromaer af friskpresset citron, hyldeblomst, kiwi og tropisk frugt i fin symfoni. Den er ikke sødmefuld og tung, men derimod frisk og sprød med noter af moden frugt. God til lette frokoster med lyst kød.
Info om vinen
| Druer |
|---|



