Tagaro – u’Cucci Susumaniello 2015

Susumaniello – den ‘glemte’ drue med sin helt egen varme charme

  • 99,00 DKKved køb af 6 - flasker ellers 179,00 DKK fl.

Beskrivelse

Tagaro - u'Cucci Susumaniello 2015 er en varm og lækker vin, der egner sig fortrinligt til et måltid med enkle, men gode råvarer. I grillhalvåret vil den være et topmatch til grillet kød og i de kolde måneder kan den løfte stegen med stegeskorpe til nye højder.

Susumaniello-druen har herlig sødme uden at blive sukret, let syre og behageligt afrundede tanniner. Det er bestemt en vin med et budskab. Druen har det som blommen i et æg i det solvarme Puglia, hvor den godter sig i varmen og gavmildt kvitterer med en dejlig duft af  modne sorte kirsebær, let krydret aroma og 'sol i smagen'. Den rammer lige i midten af skiven, når det kommer til at indsmigre sig på de danske ganer. Selvom druen ikke er vidt udbredt er den kendt og elsket i sin hjemstavn. Og nu står den lige på nippet til at opleve det store gennembrud internationalt.

Heroppe nordpå falder vi ofte for de solmodne vine fra Puglia. Er du i forvejen glad for vine på Sangiovese-druen? Kan du også godt lide de lidt mere bamsede vine, kunne Susumaniello godt være din næste udvidelse af smagspaletten. Den minder stilmæssigt om en krydsning af de to stil-/drue-arter, dog smager Susumaniello mest af sin varmere opvækst i det sydligste Italien med et hint af den der helt særlige kirsch-viol som kun Sangiovese kan.

u'Cucci Susumaniello fra Tagaro er i 2015-årgangen en dejligt blød og imødekommende vinoplevelse.

Her er både umiddelbar drikkeglæde og et interessant spændingsfelt imellem sødme, frugtsyre og flere smagslag. Den kan sagtens serveres og drikkes med velbehag med det samme - men prøv også at lige give den noget luft. Det får den til at åbne op for et bekendtskab med flere nuancer i.

2015 var et suverænt godt vinår i Italien. Druerne fik så meget sol de kunne suge og vinmageren fik det bedste udgangspunkt for arbejdet i kælderen. Resultatet blev fuldmoden vin med fuld volumen på smag og kompleksitet.

Info om vinen

Årgang

Alkohol

Druer

Producent

Region

Drikkes bedst

Lagring

Du kunne også være interesseret i...