Poggiarellino – Brunello di Montalcino DOCG 2014

Håndforkælet fra drue til ypperlig Brunello i dit glas

  • 93 point(2013)Wine Ethusiast
  • 93 pointBarego'mad
  • Flaskehalsen
  • Gastromad
  • ANBEFALETVinexpressen
  • 249,00 DKKved køb af 6 - flasker ellers 399,00 DKK fl.

Beskrivelse

I Toscanas bløde bakker dyrker ægteparret Anna og Lodovico Ginotti både oliven og druerne til Poggiarellino - Brunello di Montalcino DOCG 2014. De er begge godt oppe i årene, og de tager sig særdeles god tid til at dyrke jorden med håndkraft i overensstemmelse med gammeldags landbrugsprincipper uden brug af sprøjtemidler. Det vil med andre ord sige, at produktionen foregår på naturens præmisser og ikke på markedskræfternes.

I samme ånd lagres vinen på traditionelle botti fremfor moderne barriques, da man ikke ønsker at sløre den vin, som naturen har frembragt. Naturligvis kan det hænde, at solen ikke får modnet alle druerne lige perfekt. Det er der naturligvis også råd for. De frasorteres nemlig manuelt, drue for drue. Således er det kun de allerypperste druer, der får lov at blive til Poggiarellino-vine.

Her man altså vitterlig fornemmelsen af at stå med et gennemført landbrugsprodukt i ordets bogstaveligste forstand. Og vel at mærke ikke et produkt, der er uanede mængder af: Ginottis årlige produktion sniger sig kun lige op på samlet 850 kasser vin. 500 kasser Brunello di Montalcino og 350 Rosso di Montalcino.

Den eftertrykkelige grundighed fortsætter i kælderen

Anna og Lodovico Ginotti laver traditionel eller 'gammeldags' Brunello med højt lagringspotentiale. En Brunello skal fadlagre i 24 måneder. Ægteparrets ekstreme omhyggelighed kommer igen til syne: Fadene er alle nøje udvalgte og komplet tætte. Der bliver simpelthen ikke gået et mulehår på kompromis med kvaliteten. Når den tappes, foregår det naturligvis også ufiltreret, for på den måde bevares mest mulig saft og kraft i vinen og det øger lagringspotentialet.

Druen til Poggiarellino - Brunello di Montalcino DOCG 2014 er en klon af Sangiovese, nemlig Sangiovese Grosso. Det er en både mørk og kraftfuld vin, der først åbner sig helt for dig efter dekantering. Derfor anbefaler vi selvfølgelig dette. Det fortjener både du og vinen. Duften er klassisk Sangiovese med kirsebær og solbær, men også med et mørkt tvist af grafit, tjære, pibetobak, røget bacon og mineralske facetter. Smagen er indtrængende rig og med en bredt nuanceret kompleksitet. Tanninerne optræder fintpolerede og helhedsindtrykket er meget harmonisk.

Den er allerede nu en spændende oplevelse at nyde af store glas, men der er afgjort fornøjelse i den 15-20 år fra høståret. Du kan med andre ord roligt købe en kasse eller to og følge udviklingen.

Server den ved 16-18 grader. Den går godt i spænd med festlige anretninger. Den vil være dejlig til både vildt, lam og oksekød. Vælg kød af høj kvalitet som matcher vinen.

Bemærk at fotoet viser årgang 2013. Fotografen er på vej med nyt billede af den nye årgang 2014

Anmelderne siger...

Barego'mad 93 point + 5 stjerner: "En fortrinlig og stadigvæk ret ungdommelig Brunello, som overpræsterer på kvaliteten i forhold til prisen, og som blot vil udvikle sig større og større med årene, hvis du vel og mærke har tålmodighed til at følge dens udvikling. I glasset er den meget mørk og fedmefuld. Den viser en stor og ulmende næse med vidunderlige toner af blommer, kirsebær, tranebær, læder, lakrids, appelsinskal og en underliggende mineralitet. Smagen er tør og intens, og opleves dejlig afbalanceret med finesserig dybde, støttende faste tanniner og levende syre, som både gør den elegant i nuet og en lagringværdig en af slagsen."

Flaskehalsen: "Når jeg smager en Brunello, som jeg for alvor bliver forelsket i, så må jeg desværre konstatere, at den stort set altid koster i omegnen af 4-500 kroner. Det havde jeg faktisk også troet om denne Brunello fra 2014, der kommer fra producenten Poggiarellino. Den er lys og let i sun kulør, og smagen er vidunderligt helstøbt med god frugt, der runder den krydrede og tørre stil fornemt af. Det er Brunello af den klassiske og gode slags – og fra en af de billigere hylder – så det er svært at holde begejstringen tilbage."

Vinexpressen: "Lækker duft af underskov, sveske, lidt røde bær, cedertræ og grafit. Medium koncentreret vin, hvor frugten rammes ind af en dejlig garvesyre. Meget klassisk i strukturen – nej hvor smager den bare godt."

Info om vinen

Vintype

Årgang

Druer

Alkohol

Drikkes bedst

Producent

Lagring

Region

Du kunne også være interesseret i...