Petra – Quercegobbe 2016

Står på imponerende vis ryg mod ryg med den flotte årgang fra 2015.

  • 93 point(2015)James Suckling
  • 199,00 DKKved køb af 6 - flasker ellers 299,00 DKK fl.

Beskrivelse

Petra - Quercegobbe 2016 står ryg mod ryg med den flotte årgang fra 2015. Flot dybrød farve i glasset. Også denne er smækfyldt med moden frugt, der på imponerende vis vælter op af glasset. En flot bærsymfoni af hindbær, blåbær og kirsebær møder næsen. Her er ligeledes spicy noter med mynte og eucalyptus og et lille snert lakrids. Flot, lang og harmonisk finish. Petra - Quercegobbe 2016 har en tæt og fyldig krop. Den er silkeblød i munden med bløde og afrundede tanniner. Det er en livlig vin, der holder sin balance flot og vi må konstatere, at den bare aldrig skuffer, uanset årgang.

Før frigivelse har Petra - Quercegobbe lagret på fad i 15 måneder og derefter 10 måneder på flaske. Ideelt set burde den nok ligge et år eller to mere, men den er ret lovende i glasset, så vi er begejstrede allerede nu og har tyvstartet på fornøjelserne.

Petra - Quercegobbe er lavet på 100% Merlot i det eksklusive Maremma-område i Toscana. Det er også her, man finder Bolgheri, der er vidt berømte i kender-kredse for deres vin-mirakler på Bordeaux-sorterne Merlot og Cabernet Sauvignon. Egentlig er det atypiske druer for Toscana, der ellers fortrinsvis begaver vinverdenen med Sangiovese. Men når det gælder Supertoscanere, er det dog en helt anden -og gammel- historie. Her går man benhårdt nemlig efter den suveræne vin-oplevelse til trods for, at Merlot og Cabernet Sauvignon oprindeligt er franske druer. I Toscana får druerne dog muligheden for at modne til større tilfredsstillelse og det er nok en del af 'hemmeligheden' bag succesen med franske druer i Italien.

Info om vinen

Alkohol

Årgang

Druer

Lagring

Producent

Region