Le Pupille – Morellino di Scansano Riserva 2018

Nyeste frigivne årgang, silkeblød elegance og saftig friskhed.

  • 94 pointJames Suckling
  • 99,00 DKKved køb af 6 - flasker ellers 149,00 DKK fl.

Beskrivelse

Le Pupille - Morellino di Scansano Riserva 2018 er nyeste frigivne årgang. Riservaen indkasserer hvert eneste år toppoint, uanset hvordan vejret har artet sig i høståret. Og det skyldes naturligvis, at Le Pupille har en yderst pertentlig omgang med sit produkt. Lige fra jord til bord, for nu at bruge et godt kendt udtryk. Man går aldrig et mulehår på kompromis med noget som helst.

Toscanas varme sol smager tydeligt igennem i Le Pupille - Morellino di Scansano Riserva 2018. Den er inviterende fed og fyldig med kirsebær, mørk chokolade og let vanilje fra fadlagringen. Behageligt aromatisk med medium krop og tætte og insisterende tanniner.

Fra og med høsten 2017 har man givet vinen 3 måneder længere på egefade end tidligere årgange. Og virkningen - en blødgørende afrunding af vinen - klæder den rigtig godt. Druefordelingen er 90% Sangiovese og 10% Cabernet Sauvignon. Årgang 2018 er varm, men ikke så massiv som 2017. Her er der i højere grad noget mere silkeblødhed og elegance over årgangen.

Vinen er absolut drikkemoden nu, men lad dig ikke komplet forføre ved den første flaske. Denne riserva har faktisk stort udviklingspotentiale, hvis du giver den nogle år på langs. Det lyder for godt til at være sandt, men det er ikke desto mindre den skinbarlige virkelighed. Brunello'erne og Chianti'erne, der koster 2-3 gange så meget ville ønske, at de havde lige så meget at byde på. Den er med andre ord et ABSOLUT MUST til din vinsamling!

Nyd den med mad til eller på uledsaget udgang fra vinkælderen direkte i glasset som selvforkælelse. Vi anbefaler den til klassiske italienske retter med tomat eller til rødt kød og vildt. Toscanas varme og smukke landskab er ikke længere væk end din proptrækker.

Anmelderne siger...

James Suckling: "A beautiful Morellino with sweet berry and cherry character and hints of chocolate and walnuts. It’s medium-to full-bodied with juicy tannins and a delicious, round finish. Drink or hold." Smagt august 2021

Info om vinen

Årgang

Alkohol

Drikkes bedst

Druer

,

Lagring

Producent

Region

Du kunne også være interesseret i...