Fabio Oberto – Langhe Nebbiolo

Nebbiolo – vinenes konge og kongernes vin!

77,00 DKKFør 169,00 DKK

Beskrivelse

Nebbiolo, vinenes konge og kongernes vin! Nebbiolo er den ubestridte rockstjerne i Piemonte og Piemonte regnes i sig selv for en af verdens bedste vinområder.

Langhe er det område i Piemonte, hvor Fabio Oberto har sin mark og hvor han omhyggeligt beskærer sine vinstokke. 2015 var ubestridt et fantastisk vin-år i Italien. Alle vejrforhold var intet mindre end perfekte. Smag bare, hvorledes Fabios Nebbiolo-drue har fået kærlig opmærksomhed hele vejen fra vinstok over kælder til flaske og til den åbner sig for dig i glasset om nogle år.

Nebbiolo-druen regnes som sagt for at være den bedste blå drue i Piemonte og i de unge år er vinens farve da også med karakter derefter i en flot, dyb blåsort farve. Et bekendtskab med en helt ung barolo kan dog godt være en voldsom oplevelse i munden med mange tanniner. Her har den nemlig stadig slet, slet ikke udfoldet potentialet. Hermed ikke sagt, at det ikke også kan være en fin vinoplevelse, men en god barolo bør lagres i mindst 10 år.

Og SÅ sker der noget!

Farven skifter til en blegere rustrød, de mange røde bær og frugter skifter karakter fra frisk til tørret. De friske florale elementer går også i en tørret retning. Den mister dog på ingen måde sine aromaer og intensitet. Den iklæder sig blot en anden festdragt. Også det høje indhold af frugtsyre i en barolo har stor gavn af lagring. Det er netop frugtsyren, der giver vinen det høje lagringspotentiale, men også den, der bliver meget mere behageligt afrundet med årene.

Hos det mere etablerede navn i vinverdenen, Andrea Oberto, stod Fabio Oberto i sin tid for produktionen. Fabio har -som du måske har gættet af navnene- fået kærligheden til vinproduktion ind med modermælken, Fabio er nemlig Andreas søn. Og nu entrerer han altså markedet under eget navn uden et stort og kendt firma i ryggen. Her får du altså den etablerede know-how, men betaler ikke for navnet. Endnu!

Bemærk at vinen er produceret i år 2015, men producenten har ved en fejl IKKE angivet årgang på alle flaskerne.

Info om vinen

Alkohol

Drikkes bedst

Druer

Lagring

Producent

Region