Cesari – Bardolino Classico 2019

Klassisk, frugtig Veneto-vin fra foden af Garda-søen.

  • 59,00 DKKved køb af 6 - flasker ellers 99,00 DKK fl.

Beskrivelse

Cesari - Bardolino Classico 2019 er en tør, blød og harmonisk vin med fin frugtfylde. Den er rigtig dejlig til lette pastaretter, retter med lyst kød og oste i den milde ende. Vi anbefaler, at du serverer den ved 16-18 grader.

I Bardolino-området ved Garda-søens østlige bred dyrker Cesari druerne til Cesari - Bardolino Classico 2019. Her gror vinstokkene for foden af klipperne i moræneunderlag, der sørger for veldrænet jord og giver planten alle de mineraler, den har brug for. Druefordelingen i vinen er 65% Corvina, 15% Rondinella og 20% Negrara-Rossignola, der alle er klassiske Veneto-druer.

Druerne høstes i slutningen af september henover oktober. Den vinificeres med skindkontakt i 8 dage, hvorefter den lagrer på ståltanke i 4 måneder. Herved bevares den rene smag og druerne får lov at tale for sig selv. Den lagrer også kort på flaske, før den frigives til salg. Denne Bardolino Classico er ganske enkelt ukompliceret drikkeglæde til en rigtig god pris.

Om Cesari

Cesari er en af de mest anerkendte Valpolicella-vinhuse med en lang familiehistorie bag sig i vinverdenen og et primært klassisk sortiment. Gerardo Cesari grundlagde vinhuset i 1936 med et erklæret mål om, at producere en storslået Amarone, der kunne konkurrere med de bedste italienske og internationale rødvine. I 1970'erne nåede Cesari Amarone ud på fem kontinenter takket være sønnen, Franco Cesaris entusiasme og ihærdige arbejde.

I dag er firmaet Gerardo Cesaris mål at producere unikke, elegante og balancerede vine med respekt for miljøet og omgivelserne. Det gør man ved at trække på erfaring og tradition og mikse det med den nyeste viden og teknik indenfor vindyrkning og ved at gøre produktionen bæredygtig, så man holder sig på linje med forbrugernes forventninger og respekten for den jord man dyrker.

Info om vinen

Årgang

Alkohol

Druer

, ,

Producent

Region

Du kunne også være interesseret i...