Alessandro Veglio – Barolo 2012

Ny stjerneproducent i Barolo med fantastiske anmeldelser.

  • 92 pointWine Spectator
  • Flaskehalsen
  • Vinavisen
  • Finansbureauet
  • 199,00 DKKved køb af 6 - flasker ellers 299,00 DKK fl.

Ikke på lager

Beskrivelse

Alessandro Veglio er det helt store stjerneskud i den nye generation af unge vinmagere i Barolo. Han er kun i midten af 30'erne, men hans familie har lavet vin i La Morra-området i mange generationer, og som nevø af Mauro Veglio, har han fået ypperlig kvalitet og utrættelig dedikation ind med modersmælken.
Alessandros vine ligger stilmæssigt midt i mellem det klassiske og det moderne Piemonte. På forfriskende vis, er der ikke den store holdning til om vinen skal være det ene eller det andet, kun en holdning til at den skal smage bedst muligt for vinmageren selv.
Og Alessandro ved virkelig, hvad han gør! Vi har fulgt ham de sidste 6 år, og HVERT år opnår han nye højder med vinen.

I Barolo tager det lang tid at få respekt blandt kæmperne.

Men når man gang på gang vinder lokale blindsmagninger, bliver der lagt mærke til det - og det er netop, hvad der sker for Alessandros vine.

Alessandro Veglio - Barolo 2012 er resultatet af et godt og varmt år og nænsom behandling af de solmodne druer.
Vinen er Alessandros bedste nogensinde, og gør lige præcis det, en topproducents basis-Barolo skal:
Der er god kraft og dybde og fine, bløde tanniner. Lang eftersmag med tonsvis af moden frugt, og selvom Barolo 2012 vil være endnu mere fantastisk om 3-4 år, så kan den sagtens nydes nu.

Det er i virkeligheden en fornærmelse, at kalde dette en "basis-Barolo".

Det er nemlig nogle af verdens bedste vinmarker, der leverer druer til vinen. 60% af Nebbiolo-druerne kommer fra cru-marken Gattera, fra vinstokke med en gennemsnitsalder på 58 år. De sidste 40% kommer fra marken ved Annunziata, hvor stokkene er gennemsnitligt 55 år gamle. Her er altså virkeligt tale om råmateriale i den absolutte elite.

Barolo er ofte en vin, der deler vandene, men Alessandros Baroloer kan noget helt særligt. Du kan servere dem for både uprøvede ganer og garvede vinentusiaster - alle vil kunne lide dem!

Vi venter spændt på de nyeste anmeldelser af Alessandro Veglio - Barolo 2012. Foruden de 92 point fra Wine Spectator i 2010, har anmelderne om tidligere årgange haft følgende gode ord om vinen:

Flaskehalsen: 6 stjerner "Alessandro Veglio er en helt hos os i Flaskehalsen, når det kommer til Barolo-produktion. Og alle med hang til Barolo og kraftige italienere, skylder sig selv at forkæle sig med denne." (2011)
Vinavisen: 5 stjerner "Elegant og meget flot rødvin - en rigtig Barolo. Der er frugt, der modhager, der er syre, der er kamfer, der er læder, der er røg og gode tanniner. En sjældent god Barolo. Prisen værd." (2011)
Finansbureauet: 5 stjerner "Flot Barolo med faste tanniner og pikant syre og intensive noter af friskkværnet sort peber, espresso, mørk chokolade og trøffel." (2011)

(Bemærk: Billedet viser Alessandro Veglio - Barolo 2011, men vinen er årgang 2012. Fotografen er på vej.)

Info om vinen

Årgang

Alkohol

Drikkes bedst

Druer

Producent

Region

Lagring

Vintype