Marjan Simčič – Leonardo 2015

Suveræn dessert-vin på Ribolla-druen

399,00 DKKFør 499,00 DKK

Beskrivelse

Marjan Simčič - Leonardo 2015 er en skøn dessertvin lavet på Ribolla-druen. Ribolla er en tykskallet drue med mange aromastoffer i selve skallen, som de fleste nok bedst kender fra Friuli i det nordøstlige Italien. Friuli grænser op mod Italien, og da druen ikke er bekendt med de politiske grænser dyrkes den naturligvis også i Slovenien, der grænser op til Italien.
Druerne håndhøstes i begyndelsen af oktober og tørrer i trækasser i ventilerede rum helt frem til april i året efter. Til den tid har de tabt 90% af deres vægt. Til gengæld er de steget betragteligt i indholdsprocenten på sukker og frugtsyre. Det er to faktorer, der er med til at forlænge livet på en vin betragteligt. Så selvom den smager pragtfuldt nu, vinder den altså yderligere i kompleksitet ved at blive 'glemt' på hylden i mange år endnu. Det skal selvfølgelig understreges, at begge vinoplevelser er vidunderlige. Bare på hver deres måde.

Marjan Simčič - Leonardo 2015 udvikler sig smagsmæssigt med tiden over i noter af vanilje, honning, tørret frugt, citronblomst og appelsinskal. Harmonisk elegance med en intet mindre end ekstremt lang eftersmag og et yderst klædeligt lille snert af bitre mandler.

Leonardo er en fremragende vin til desserter med karamel, chokolade eller tørret frugt. Producenten foreslår den selv med Tête de Moine-ost eller en cigar til. Begge dele er en kombination vi har tilgode at prøve af, så vi kan hverken råde fra eller til. Men vi synes, at det lyder spændende.

Regionen Brda i det vestlige Slovenien refereres ofte til som det slovenske Toscana. Og det giver faktisk god mening, for ikke alene har landskabet de samme karakteristiske bakker; vinmarkerne vender også mod den vestlige kyst og har bjergene i ryggen. Præcis som i Toscana.

Marjan Simčič - Leonardo 2015 indeholder 375 ml.

Se alle dessertvine HER.

Info om vinen

Årgang

Alkohol

Druer

Producent

Region

Vintype

Du kunne også være interesseret i...