La Gironda – Brachetto d’acqui 2019

En smuk rød perle af en dessertvin. Eller brug den som aperitif.

  • 109,00 DKKved køb af 6 - flasker ellers 169,00 DKK fl.

Beskrivelse

Sødmen i La Gironda - Brachetto d'acqui 2019 er nydeligt holdt på et velsmagende niveau, og der er en rigtig fin frugtsyre til stede, hvilket gør, at vinen aldrig bliver ligegyldig. Den er tværtimod en skøn ledsager til desserter, småkager, frugt og lignende. Tænk på jordbær overtrukket med chokolade med sød champagne til. Tænk så videre i det spor og du har den perfekte dessert:
Chokolademousse med Brachetto.
De små fine bobler skærer lige igennem chokolademoussens heftige fedme, og tilføjer desserten en perfekt spændstig tekstur. Smagen af røde bær er som at kombinere champagnen med jordbærrene under ét. Mums!

Prøv også La Gironda - Brachetto d'acqui 2019 som et let og perlende alternativ til de sædvanlige, ofte noget kraftigere, dessertvine til risàlamanden juleaften. Den er dog mindst lige så skøn på terrassen en sommerdag. Om sommeren kan vi dårligt følge med efterspørgslen til alle studenterfesterne. Den smukke, klare røde farve gør den nemlig helt perfekt til lejligheden.

Det lyder komplet klichéfyldt, men vinen har kun ét minus: Den forsvinder vanvittigt hurtigt. Det er der naturligvis råd for...

La Gironda - Brachetto d'acqui 2019 er altså et absolut must for elskere af dessertvin, og især af Brachetto-druen. Den viser nemlig, hvor liflig og fin druen er, når den produceres i små mængder af en af de absolutte topproducenter. Og så er den nærmest en dessert i sig selv.

La Gironda anbefaler også at prøve den som mikser i cocktails. Det lyder også spændende og viser bare, at Brachetto har en bred og interessant spændvidde i vinverdenen.

Info om vinen

Alkohol

Druer

Producent

Region

Vintype

Årgang

Du kunne også være interesseret i...