La Gironda – Moscato d’Asti 2020

Verdensklasse-Moscato d’Asti.

  • 99,00 DKKved køb af 6 - flasker ellers 149,00 DKK fl.

Ikke på lager

Beskrivelse

La Gironda - Moscato d'Asti 2020 er et must for elskere af dessertvin, og især af Moscato-druen, fordi den viser hvor liflig og fin druen er, når den produceres i små mængder af en af de absolutte topproducenter. Moscato d'Asti er frizzante, hvilket vil sige, at boblerne er knap så frembrusende som du kender det fra Spumantevine. For eksempel dem fra BellaVista og Contadi Castaldi.

Det lille - men meget smukke - område, Asti, laver nogle af verdens bedste dessertvine. Og nogle af verdens værste dessertvine.

Det er altid en oplevelse at smage på begge ender af skalaen, når det kommer til Moscato d'Asti. Den ene af enderne er gruopvækkende, den anden uhyre velsmagende. Og vi kan blot konstatere at La Gironda laver en knivskarp Moscato d'Asti! Sødmen er nydeligt holdt på et velsmagende niveau, og der er en rigtig fin frugtsyre til stede, hvilket gør, at vinen aldrig bliver ligegyldig, men tværtimod en skøn ledsager til desserter, småkager, frugt osv. med sine fine aromatiske nuancer af pære.

Vi bruger blandt andet La Gironda - Moscato d'Asti 2020 til kransekagen nytårsaften. Men den er (mindst) lige så skøn på terrassen en sommerdag og til stort set alle desserter, du kan komme i tanker om at servere. Vi foretrækker at nyde den iskold. Er du meget glad for søde vine, så er den bestemt også skøn ved stuetemperatur. En dejlig perle!

Det lyder dræbende klichéfyldt, men vinen har kun ét minus: Den forsvinder vanvittigt hurtigt. Vores bedste råd i den forbindelse er at sørge for, at der altid er et par flasker på køl, hvis du har mulighed for det.

 

Info om vinen

Druer

Producent

Region

Vintype

Alkohol

Årgang

Du kunne også være interesseret i...