Torraccia del Piantavigna – Erbavoglio 2018

Hvidvinen, der kan overbevise selv erklærede inkarnerede rødvinsdrikkere.

  • 79,00 DKKved køb af 6 - flasker ellers 129,00 DKK fl.

Beskrivelse

Torraccia del Piantavigna - Erbavoglio 2018 er hvidvinen, der kan overbevise selv erklærede inkarnerede rødvinsdrikkere. SÅ meget smæk er der på kraften og intensiteten i den!

I glasset er den let strågul. Den dufter vældig aromatisk og helt utrolig frisk af citronskal. Smagen er forventeligt lige så frisk og med en saftig frugtsyre. Flot fyldig i munden. Erbavoglio er en tør hvidvin, der ikke savner madledsagelse i sig selv. Den kan sagtens stå alene som en forfriskende aperitif. Skal du servere den til mad, så vil den gøre sig rigtig godt til fisk med grønt til.

Vi anbefaler, at du serverer Erbavoglio ved 9-10 grader.

Nu bliver det rigtig italiensk!

Vinen er lavet på den grønne druesort Erbaluce (eller Greco, som den oprindeligt kaldtes), der oprindeligt var klassificeret som den druesort man kunne lave DOC-vine på i Piemonte i Norditalien. Nu er der imidlertid sket det, at den ikke længere må lægge direkte navn til hvidvine i Norditalien. Nu er det kun i Syditalien man må det. Man må selvfølgelig stadig gerne producere vine på den i Norditalien, man må bare ikke længere skrive druens navn på vinflasken. Den lille sproglige krølle på navnet skal du også have med. 'Erba' er selvfølgelig de to første stavelser i druens navn - så langt må man godt strække elastikken. 'Voglio' betyder 'jeg vil ha!'. Og det er lige, hvad vi vil!

Vældig indviklet og vældig italiensk. Alle de avancerede regler er druen heldigvis komplet ligeglad med. Den leverer stadig grundmaterialet til en dejlig, tør og fyldig hvidvin. I Torraccias kyndige hænder når den også til prisen et sublimt niveau.

Om Torraccia

Torraccia har siden 1977 dyrket vin på deres marker i det nordlige Italien, nærmere bestemt Alto Piemonte ved foden af Monte Rosa. Her dyrker de primært de tre hoveddruer til alle deres vine, nemlig de lokale druer Nebbiolo, Vespolina og Greco. Sidstnævnte med ovennævnte lille pudsighed vedhæftet... Druerne nyder godt af vekselvirkningen mellem de varme dage og de kolde nætter. De trives i den mineralrige jord og kvitterer med vine med masser af elegant power.

Torraccias Ghemme kaldes ofte for Norditaliens Bourgogne. Er du normalt glad for vine fra koldere klima som f.eks. det franske, er Torraccia et oplagt sted at starte horisontudvidelsen mod det italienske vinland.

 

 

Info om vinen

Årgang

Druer

Producent

Region

Drikkes bedst

Du kunne også være interesseret i...