Sommerens bestsellers – Smagekasse

Vores kunders favoritter lige nu!

777,00 DKKFør 1.572,00 DKK

Beskrivelse

Sommerens bestsellers - Smagekasse minder måske om noget, du tidligere har set her i vores netbutik. Det er ikke spor tilfældigt! Vinene i smagekassen er de vine, vi sælger allerflest af lige nu. I modsætning til forårskassen har der her også sneget sig en hvidvin med ind.

På samme måde som med forårsfavoritterme, så er det en samling af vine, der alle har det tilfælles, at fokus ligger på den store frugtsmag, og at de alle er blandt vores bedst sælgende vine. Her er fuldmoden smag af druer, der har fået lov at slikke masser af solskin i sig. Flot afstemt balance og alle oplagte som partnere til den gode hverdagsmad eller som et glas i utide. Og det gælder både de røde og den hvide.

Vi har pakket 2 flasker af hver vin til dig i smagekassen, 12 flasker i alt. Læs mere om vinene herunder.
Skulle du købe dem alle sammen til enkelt-styks-prisen, ville det koste dig 1572,-. Vi har sat dem alle helt ned til UNDER kampagnepris og du får dem derfor for kun 777,-.

 

2 flasker Ponte Lungo - Curioso Grand' Edizione 2016 Ville du drikke Curioso i hverdagene, så er Curioso Grand' Edizione til stegen i weekenden, når det hele lige skal have et nøk ekstra. Druerne til Curioso Grand' Edizione er hentet fra ældre vinstokke. Det giver mere frugt og mere tannnin og gør, at vinen bedre matcher de kraftige og gerne fede kødretter.

2 flasker Wildfoot - Negroamaro Zinfandel Winemaker's Selection 2017 Den intense og dybe røde farve kan takke blendet af Negroamaro og Zinfandel for sin smukke farvepragt. Modne, røde bær, vanilje, krydderier og delikate tobaksnoter præger både duft og smag. Med sin fyldige krop og lange og behagelige finish er den et oplagt valg til smagsfulde pastaretter, steg og modne oste.

2 flasker Rebel Ridge - Noir17 2017 Vinens fuldmodne smag er resultatet af tre unge vinmageres eksperiment. Eksperimentet bestod i at dyrke den ellers kræsne Pinot Noir-drue i den ekstremt solbeskinnede Lodi-dal i Californien. Den voldsomme sol og varme kræver ekstra opmærksomhed på druen, streng drueselektion og nattehøst. Men resultatet af anstrengelserne er af en anden verden. Vi er med andre ord milevidt fra de nogle gange mere tyndbenede Pinot-Noir-vine, som ofte dyrkes i Europa. Rebel Ridge har nemlig med de mange Californiske solskinstimer skabt det præcis modsatte: En blød og rund vin HELT uden kanter, der vælter sig i modne frugtaromaer. Søde jordbær, tørrede blåbær og et fint lille vaniljepræg fra de 10 måneders fadlagring. Mums!

2 flasker Ponte Lungo - Governo 2018 På samme måde som man kender det fra Amarone-vine, er Governo baseret på tørrede druer. Hvor druerne til Amarone tørrer i kasser efter høst, får druerne til Governo lov at tørre på stokkene før høst. I den bagende toscanske sol er resultatet en varm, rund og blød vin. Den får en lidt lavere alkoholprocent end man ellers kender det fra andre vine baseret på tørrede druer. Til gengæld er der en anelse restsukker i vinen, som runder den rigtig flot af. Er du normalt glad for de store, runde frugtrige vine som f.eks. Amarone og Ripasso, vil Governo være lige noget for dig.

2 flasker Whãnau Winery - Papai Sauvignon Blanc 2018 Tør og sprød hvidvin, der giver et smil på læben. I denne vin får du masser af moden, tropisk frugt, en meget intens smag og en herligt høj frugtsyre, der sørger for, at holde sødmen i fin balance. Papai er ikke lagret på fad, så smagen er meget ren og viser, hvad druen kan bedrive på næsten helt egen hånd. Den opleves dejlig fyldig, saftig og blød i munden med en lækker cremet viskositet og sprød syre, der som en lille vinkelsliber skærer sig gennem de mange aromaer, og gør denne vin helstøbt og interessant.

2 flasker Barbanera - L'Opera 2018 En helt unik blanding af nogle af Italiens mest populære druer: Sangiovese, Primitivo og Nero d'Avola. Selve navnet giver tanker i retning af musik og flotte symfonier. Og det er altså ikke helt ved siden af. Blendet giver nemlig lige præcis den varme, blødhed og sødme, som har fået både anmeldere og vinnydere helt op at ringe. For hold da op, det virker! Smagen kan bedst beskrives som fuldmodne brombær og Amarena-kirsebær, der har inviteret mørk chokolade til fest. Der er virkelig gang i glasset her! Der er koncentration, velsmag og sødme for hver en krone - og mere til.

Info om vinen

Du kunne også være interesseret i...