Pound Cake – Chardonnay 2017

Charmerende, californisk, frugtfyldig smørfed cremethed med et toastet anstrøg!

  • SØLV(2017)San Fran. Chronicle Wine Comp.
  • 99,00 DKKved køb af 6 - flasker ellers 149,00 DKK fl.

Beskrivelse

Pound Cake - Chardonnay 2017 er cremet og fed, på den der måde, hvor det hele bare smelter symfonisk i munden på dig. Navnet holder, hvad det lover: Hvis den var mere heftig, ville den være tyk som kagedej og du skulle formentligt spise den med ske.

Pound Cake 2017 er en vidunderligt velsmagende Chardonnay-sag fra Napa Valley i Californien. Her har Chardonnay-druerne om dagen suget al den varme og sol til sig de overhovedet kunne. Om natten har den kølet sig i kystvindene. Resultatet er derfor milevidt fra de køligere europæiske udgaver af druen. Hvis du normalt er til stram syre og ranke hvidvine, er det her helt sikkert ikke noget for dig. Er du derimod vinnyderen, der kan lide cremede, fede vine, hvor der er skruet godt op for bassen, så er det her muligvis din nye vin-affære!

Med sin ferskengule farve lokker den allerede, når den bliver hældt i glasset. Duften er overvældende og med sine indsmigrende duft af både frisk saft fra modne citroner og den kraftigere bund af vanilje og fudge fra fadnoterne slår den en usynlig krog i dig, og trækker dig ind i sit spind. Det er absolut positivt ment. Det er nemlig svært ikke at falde for dens yderst markante charme. Smagen er intens, fyldig og 'toasted', og med et lille finurligt strejf af kokosnød og ananas-krokant. Det er pakket ind i tonsvis af moden frugt og slutteligt vanilje og smørfedme fra fadlagringen. Lang, flot finish, der styrer dig lige lukt mod flaskens bund.

 

Info om vinen

Druer

Producent

Region

Årgang

Alkohol

Lagring

Drikkes bedst

Du kunne også være interesseret i...