Künstler – Riesling Trocken 2016

Knitrende sprød Riesling med spændende kompromis mellem sprødhed og krop

  • 91 pointJames Suckling
  • Høj genkøbsfaktorVinexpressen
  • 99,00 DKKved køb af 6 - flasker ellers 149,00 DKK fl.

Ikke på lager

Beskrivelse

Næsten uanset hvor i verden man smager en Riesling, har vinmageren haft de tyske udgaver som forbillede. Vinene fra de bedste tyske vindistrikter er knitrende sprøde med frisk syre og enorm mineralitet.

Hvilket tysk distrikt, der laver den bedste Riesling, må være op til den enkeltes smagsløg, men vinene i Rheingau rammer et spændende kompromis mellem sprødhed og krop. Vinene her er knap så modne som længere sydpå - f.eks. Pfalz, men har lidt bredere frugt og lidt mindre syre end i Mosel. Künstler er en af Rheingaus allerbedste vinproducenter, og selvom der her også laves vine til adskillelige hundrede kroner pr. flaske, så er denne basis-Riesling en af vores favoritter. Ikke mindst på grund af Künstlers altid kompromisløse kvalitetsproduktion, uanset om det så gælder Riesling eller Spätburgunder.
Her får du intensiv frugt med strejf af grønne æbler og ferskennoter. Hvis din gane har det godt med frisk frugtsyre, så er vinen også dejlig uden mad - og ellers vil den være en optimal makker til mange lette retter med f.eks. rejer og fisk.

Anmelderne siger...

Vinexpressen gav 'høj genkøbsfaktor' og skrev om vinen: "Slank, ren og sprød med masser af friskhed i frugten og et dejligt syrebid."

René Langdahl Jørgensen skrev om 2017-årgangen for Gastro: "Det her er folkelig Riesling af bedste skuffe. Rygende intens røget lime, liljer, orangeblomst og pirrende syre med næsten umærkelig restsukker, som dog alligevel formår at bløde op på den skærende syre. En tørstslukker, men det lyder jo simpelt, og det er det slet ikke!. I eftersmagen er der røget og mineralsk, limepræget friskhed og strutsyre"

God til: Det asiatiske køkken, indiske retter, der ikke er for voldsomt krydrede, rejer, muslinger og hvid fisk. Nyd den ved ca. 8 grader.

 

Info om vinen

Årgang

Alkohol

Druer

Producent

Region

Du kunne også være interesseret i...