Argiolas – Is Argiolas Vermentino 2024
Utrolig koncentration og smagsrigdom, der smager langt dyrere, end tilfældet faktisk er.
Kun få flasker tilbage!
- (2022)James Suckling
Ikke på lager
Beskrivelse
Argiolas - Is Argiolas Vermentino 2024 er lavet på udvalgte Vermentino-druer fra det sydlige Sardinien. Lys strågul farve i glasset, behageligt insisterende frugtig duft med florale undertoner. Flot kødfuld mundfornemmelse med stor vitalitet og smagstæthed.
Vine på Vermentino-druen er ikke stort udbredt på vores breddegrader, hvilket kan undre, da Vermentino-druen passer godt til de danske ganer: Fuld af smag med mange lag frugt og samtidigt en blød og omfavnende frugtsyre. Vermentino fra Sardinien er generelt anerkendt, men her er der en usædvanlig utrolig koncentration og smagsrigdom, der smager langt dyrere end tilfældet faktisk er. Det rette klima, et enormt markareal (hvorfra de bedste vinrækker er valgt), og usædvanlig streng drue-selektion og -sortering lader til at være opskriften på at lave en så helstøbt hvidvin. Har du været i Piemonte og drukket hvidvin på den lokale drue, Favorita, så har du også smagt Vermentino. Det er nemlig samme drue, men med hvert sit navn alt efter området, den gror i.
Vermentino elsker sol! Får den ikke nok, udvikler den ikke nok sødme og syre. Det er derfor nok ikke helt tilfældigt, at den har 'slået sig ned' på Sardinien, der også kaldes for "solskinsøen". Hér har den det som blommen i et æg og leverer i kyndige hænder en hvidvin, der slår benene væk under dig.
Argiolas - Is Argiolas Vermentino 2024 er velegnet som ledsager til stort set alt, og i særdeleshed alle former for fisk. Men pas på med at åbne den inden maden - der er muligvis ikke mere tilbage, når det er spisetid.
NB: Billedet viser en tidligere årgang. Fotografen er på vej.
Anmelderne siger...
James Suckling (2022): "A ripe and flavorful vermentino with dried peaches and apples as well as some hints of biscuit. It’s full and rich with layers of fruit and flavors. Some licorice and earth at the end as well as tropical fruit. This is a rich wine for richer dishes or just drinking on its own. Drink or hold."
Gastromad (2018): "Glasset fyldes af en vin med en let gylden farve. Bouqueten er af blomstereng, egefade, citrusblomster. Munden fyldes af syrlige efterårsæbler og søde pærer, en let citrus smag med kant af abrikoser. Vinen har en dejlig harmonisk og let fedme over sig. Den afrundes med en anelse syrlighed. En kraftig hvidvin med en lang kompleks eftersmag af frugter som pærer, citrus og melon. En virkelig lækker og kompleks vin."
Info om vinen
| Alkohol | 14,5% |
|---|---|
| Druer | |
| Producent | |
| Lagring | 2 måneder på ståltanke |
| Region | |
| Årgang |



