Franciacorta – Smagekasse nr. 2

6 flasker internationalt anmelderroste Franciacorta-bobler inkl. boblestopper

999,00 DKKFør 1.834,00 DKK

Beskrivelse

Franciacorta - Smagekasse nr. 2 er en ren forkælelseskasse med boblende herligheder, der alle scorer højt hos internationale anmeldere.

Når der skænkes et glas bobler, vil mange automatisk tænke 'Champagne'.  Det er fuldt forståeligt, for det ER et stærkt brand; vi har ord som champagneglas, champagnesabel, champagnestoppere og champagne-alt-muligt. Og der ER da også en voldsom overvægt af Champagne på markedet fremfor den italienske pendant, Franciacorta. I Champagne produceres årligt omkring 300 millioner flasker. I Franciacorta er man helt nede på 15 millioner flasker, hvoraf 80% ender på det italienske marked. Det betyder, at der ikke er meget at få fat i udenfor Italien. Derudover er der langt skrappere krav til udbyttet per hektar i Franciacorta og til antal måneders flaskelagring.
Men den enorme brandværdi som Champagne har, betyder også, at priserne på Champagne kan risikere at overmatche kvaliteten.  For et mindre kendt område som Franciacorta er det lige modsat: Her får man nærmest 'for meget' for pengene. Er man fan af mousserende vin er det naturligvis intet problem, at man får mere kvalitet end man har betalt for.

Vi har pakket 6 flasker til dig i Franciacorta - Smagekasse nr. 2 og vedlagt en boblestopper! Det hænder jo ind imellem, at man ikke får drukket det hele samme dag man åbner flasken. Bellavistas boblestopper sørger effektivt for, at der også er sjov i flasken i dagene efter åbning.
Skulle du købe dem alle til enkeltstykspriser, ville det koste dig 1834,-. Vores kassepris ville være 1084,- men den har vi selvfølgelig sablet halsen af og du får dem derfor for kun 999,-

Smagekassen indeholder:

2 flasker Contadi Castaldi - Brùt Det første møde med Contadi Castaldi - Brùt er et skønt, nærmest vibrerende, livligt skum, der fylder munden med tæt moden frugt i balance med sprød syre. Fyldig og frisk citrus og fersken, der runder af med en fornøjelig finish af ristet toast med honning. Contadi Castaldi - Brùt lagrer på flaske i 26 måneder. Det siger sig selv, at den type produktion af vin kræver plads. MEGET plads. Vinkældrene er da heller intet mindre end enorme.

2 flasker Contadi Castaldi - Rosé Klassisk Franciacorta, men i en moderne stil. Næsen har klare noter af vilde bær, friske rosenblade, hints af æble og tropisk frugt. Munden er struktureret, frisk og livlig, og nærmest sensuel. Finishen er langt og velafbalanceret. Syre, sødme og finish i fin og flot balance. Kan man drikke mousserende vin til mad? Jada! Den er både perfekt som aperitif og matcher godt med pizza, fiskeretter og delikate retter med lyst kød eller grøntsager.

1 flaske Bellavista - Alma Gran Cuvée Brut Franciacorta Duften har noter af moden pære og smagen leverer også moden og smagstæt frugt med et mineralsk og frisk strejf. En både sprød og blød oplevelse i munden, der alt i alt må siges at være fornøjeligt harmonisk. Hele kunsten ligger i selve lagringen, som Bellavista har brugt 40 år på at raffinere. 15% af vinen lagres på små egefade og den færdige vin lagres minimum 4 år.

1 flaske Bellavista - La Scala brut Franciacorta 2015 Denne brut er et meget harmonisk blend mellem 75% Chardonnay og 25% Pinot Nero. Klar og dyb gul farve i glasset. Rig, dyb og intens elegance i klassisk stil med noter af moden frugt med hvidt frugtkød. Hints af mandler, kandiseret citrusfrugt og hyldeblomst. Smagen er elegant og samtidig powerfuld med en dynamisk friskhed. Kompleks struktur og vældig ekspressiv finish. Smuk og fin perlage, meget vedholdende og glat mousse.

Du kunne også være interesseret i...