Franciacorta – Smagekasse nr 1

Internationalt anmelderroste Franciacorta-bobler inklusive boblestopper

1.199,00 DKKFør 2.164,00 DKK

Beskrivelse

Franciacorta - Smagekasse nr 1 er en ren forkælelseskasse med boblende herligheder, der alle scorer højt hos internationale anmeldere.

Når der skænkes et glas bobler, vil mange automatisk tænke 'Champagne'.  Det er fuldt forståeligt, for det ER et stærkt brand; vi har ord som champagneglas, champagnesabel, champagnestoppere og champagne-alt-muligt. Og der ER da også en voldsom overvægt af Champagne på markedet fremfor den italienske pendant, Franciacorta. I Champagne produceres årligt omkring 300 millioner flasker. I Franciacorta er man helt nede på 15 millioner flasker, hvoraf 80% ender på det italienske marked.
Denne enorme brandværdi betyder også, at priserne på Champagne kan risikere at overmatche kvaliteten.  For et mindre kendt område som Franciacorta er det lige modsat: Her får man nærmest 'for meget' for pengene. Er man fan af mousserende vin er det naturligvis intet problem, at man får mere kvalitet end man har betalt for.

Det hænder jo ind imellem, at man ikke får drukket det hele samme dag man åbner flasken. Bellavistas boblestopper sørger effektivt for, at der også er sjov i flasken i dagene efter åbning. Sådan en har vi derfor lagt i kassen til dig.
Skulle du købe dem alle til enkeltstykspriser, ville det koste dig 2164,-. Vores kassepris ville være 1314, men den har vi selvfølgelig sablet halsen af og du får dem derfor for kun 1199,-

Franciacorta - Smagekasse nr 1 indeholder:

Contadi Castaldi:

1 flaske Contadi Castaldi - Brùt Skønt, nærmest vibrerende, livligt skum. Fylder munden med tæt moden frugt i balance med sprød syre. Fyldig og frisk citrus og fersken, finish af ristet toast med honning. Vinen lagrer på flaske i 26 måneder. Det siger sig selv, at den type produktion af vin kræver plads. MEGET plads. Vinkældrene er da heller intet mindre end enorme.

1 flaske Contadi Castaldi - Rosé Klassisk Franciacorta, men i en moderne stil. Næsen har klare noter af vilde bær, friske rosenblade, hints af æble og tropisk frugt. Munden er struktureret, frisk og livlig, og nærmest sensuel. Finishen er lang og velafbalanceret. Syre, sødme og finish i fin og flot balance. Den er både perfekt som aperitif og matcher godt med pizza, fiskeretter og delikate retter med lyst kød eller grøntsager.

BellaVista:

2 flasker Bellavista - Alma Gran Cuvée Brut Franciacorta Duften har noter af moden pære og smagen leverer også moden og smagstæt frugt med et mineralsk og frisk strejf. En både sprød og blød oplevelse i munden, der alt i alt må siges at være fornøjeligt harmonisk. Hele kunsten ligger i selve lagringen, som Bellavista har brugt 40 år på at raffinere. 15% af vinen lagres på små egefade og den færdige vin lagres minimum 4 år.

1 flaske Bellavista - La Scala brut Franciacorta 2015 Denne brut er et meget harmonisk blend mellem 75% Chardonnay og 25% Pinot Nero. Klar og dyb gul farve i glasset. Rig, dyb og intens elegance i klassisk stil med noter af moden frugt med hvidt frugtkød. Hints af mandler, kandiseret citrusfrugt og hyldeblomst. Smagen er elegant og samtidig powerfuld med en dynamisk friskhed. Kompleks struktur og vældig ekspressiv finish. Smuk og fin perlage, meget vedholdende og glat mousse.

1 flaske Bellavista - Pas Opere Extra Brut 2015 Man fornemmer kompleksiteten allerede ved mødet med næsen. En flot og meget ren bouquet med elegance, diskrete med dog insisterende aromaer af honning, æble, kamille og et let strejf af vanilje, anis og middelhavsurter. Livlig og intens mousse, der er både vedholdende og insisterende. Smagen er tør, fyldig og uden at gå på kompromis med næsen. Struktur og elegance går flot hånd i hånd og den modne frugt bæres pænt frem af en nydelig frugtsyre.

Franciacorta udtales i øvrigt Fran-tjia-'kår-ta. Så kommer du ikke galt afsted, hvis du skal forklare andre, hvilken type bobler du har købt.

Info om vinen

Vintype

Druer

,

Du kunne også være interesseret i...