Contadi Castaldi – Satèn 2014

Harmoniske, friske og storladne bobler fra Franciacorta

  • (2010)Winelab
149,00 DKKFør 299,00 DKK

Beskrivelse

En duftende vin, som straks forfører dig med sin originalitet og praler med en usædvanlig frisk smag.

Contadi Castaldi Franciacortas Satèn er en blanc de blancs, altså en mousserende vin lavet udelukkende på hvide druer, i dette tilfælde chardonnay.
Stilen spiller stærkt på en søgen efter harmoni mellem kompleksitet og fornøjelse, helt i tråd med rapheden i Franciacorta-området. Lys stråfarve med en fin og vedvarende perlage. Næsen er frisk og elegant med klare buketter af havtorn, ristet toast, balsamiske noter, hints af grønne æbler, tørrede figner og jordnødder. Blød i munden, men ikke sød, den har en frisk og behagelig smag. Eftersmagen er lang, tæt og meget indladende.

OM CONTADI CASTALDI FRANCIACORTA
Hvad er den store forskel på champagne og spumante fra Franciacorta, kunne man spørge. De er jo fremstillet efter præcis samme metode (champagnemetoden), hvor andengæringen foregår i flasken.
Jo, for det allerførste, så er det kun champagne, der kommer fra Champagne - deraf navnet. Det er er i sig selv en længere historie. Dernæst så er der langt, langt skrappere krav til udbyttet per hektar i Franciacorta. Producenten er også forpligtet til at angive datoen for degorgeringen (en del af den klassiske champagneproces, hvor den midlertidige gærdækkede kapsel fjernes fra flasken og vinens bundfald fjernes, for derefter at få sin korkprop sat i). Det er også værd at nævne, at flaskelagringen minimum skal være 18 måneder mod champagnes 15 måneder. Endelig er der den enorme forskel, at produktionen af mousserende vine fra Franciacorta kun beløber sig til 15 millioner flasker per år mod Champagnes svimlende 300 millioner flasker. Det sidste indikerer ganske kraftigt, at man ikke lige så snildt får fingrene i mousserende vine fra Franciacorta som man gør med champagne, da både kvalitet og efterspørgsel er skyhøj.