Tornesi – Brunello di Montalcino Riserva 2016

Kun produceret i de bedste årgange – flot opfølger til 2015-årgangen.

  • 94 pointJames Suckling
329,00 kr.Før 599,00 kr.

Ikke på lager

Beskrivelse

Tornesi - Brunello di Montalcino Riserva 2016 er med årgangens allermest fænomenale druer sluppet igennem nåleøjet. Det skal forstås på den måde, at det kun er i de bedste årgange, at den produceres. Og 2016 var ganske enkelt alt en vinbonde i Toscana kunne have bedt til vin- og vejrguderne om. Sagde vi det samme om 2015? Ja, og med god grund. I Toscana er begge årgange værd at lægge mærke til, indkøbe i rå mængder og lægge i kælderen. Eller nyde nu, hvis du ikke kan vente.

Det kan ikke overraske, at Brunelloerne fra 2016 er outstanding og at der i kølvandet på dem også ville komme lige så vidunderlige Brunello Riservaer. Riserva lagrer et år ekstra på fad, og vi må således vente et år ekstra med både at smage og dernæst købe.

Tornesi - Brunello di Montalcino Riserva 2016 er elegant, struktureret, blød og powerfuld. En flot vin til den der helt særlige lejlighed. Den kræver noget af sin smager, dog allermest tid og opmærksomhed. Tobak, læder og kanel er blandt de dejlige noter, der bæres fint frem af elegante, silkebløde tanniner. Den spicy finish er både lang og flot.

Druerne fra marker i sydøst og sydvest i Montalcino-området høstes i september og henover oktober. Spontan-fermentering uden tilsat gær. Intens pumping-over for at få mest mulig smag og kompleksitet ud af druematerialet. Lagret 36 måneder på slavonske egefade. 6 år efter høsten frigives den endelig til salg og så er der lutter gode vinoplevelser forude.

Om Tornesi

Tornesi er et familieprojekt, der strækker sig over flere generationer. Aktuelt er det Eliza Tornesi, der sammen med sine forældre, Maurizio og Renata og hendes bedstemor Renata (ja, det hedder de begge to), står bag de flotte vine fra Montalcino-bakkerne. Her dyrkes jorden med den største respekt for biodiversitet. Det er selvfølgelig uden nogen former for sprøjtemidler og alt der kan laves med håndkraft, bliver udført således.

Vinmarkerne, hvor vinstokkene er mellem 7 og 30 år ligger på 2 meget forskellig-artede loaktioner i Montalcino. Det giver Tornesi en større frihed i forhold til at styre balancen i den færdige vin. Man forsøger at holde en del af markerne i terrasser som det er kendt i området fra gammel tid.

Anmelderne siger...

James Suckling: "A layered and rich red with blackberries, chocolate and blueberries. Some bark, too. It’s full-bodied, yet agile and layered, with excellent tannins and a fresh, vivid finish. Drinkable now, but better after 2024." (smagt november 2021)

 

Info om vinen

Årgang

Druer

Producent

Region

Vintype

Drikkes bedst

2022-2044

Alkohol

14%