Til kamp mod dårlig Amarone

Til kamp mod dårlig Amarone
I mange år har man kunnet se vinentusiaster rulle med øjnene, når de så endnu en ‘Amarone’ på discounthylderne. Mange producenter er nemlig i tidens løb blevet fristet til at producere lavkvalitets-’Amaroner’ og dermed udvande kvaliteten for, at de kunne imødekomme en lavpris-efterspørgsel.
 
Modtrækket var helt naturligt for de seriøse Amarone-producenter:
 
Opret en forening, der står for alt det modsatte!
Gå til kamp mod dårlig Amarone!
 
Manifestet var enkelt: Skab Amaroner som de oprindeligt bør fremstilles, lagres og nydes gennem strenge kvalitets- og produktionskrav!
Ti producenter gik altså i 2009 sammen og skabte “Amaronefamilierne”. I dag er navnet dog ændret til ‘Le Famiglie Storiche’ – ‘De Historiske Familier’. Siden 2009 er foreningen udvidet til 13 medlemmer og tæller blandt andet navne som Masi, Tenute Tommasi, Musella og Speri. Dengang som nu er hovedformålet at beskytte Amarone-navnet og den kvalitet og karakteristik, der kendetegner en god Amarone. Der er siden løbet mere vand under broen og de hårde udmeldinger mellem Amarone-familierne og de andre producenter er blødt lidt op. Men kampen mod dårlig Amarone udkæmpes stadig. Heldigvis for os, der sætter pris på den ægte vare.
 
Vi har i årenes løb importeret vin fra flere af foreningens medlemmer – og fra Venturini i 7 år. Vores lager af Venturinis vine varierer meget, da nogle af dem knap når at ramme hylderne, før de er væk igen.
 
Og helt ærligt: Det forstår vi til fulde! Det er ganske enkelt gennemført flotte vine.
 
Venturinis vinmarker ligger lige midt i det bakkede Valpolicella Classico-område, 250 meter over havet. På disse marker har Venturini-familien produceret fantastisk flotte, rene og yderst velsmagende vine siden 1963. Du kan se vores aktuelle udvalg af Venturinis vine HER

Italiensk rødvin og temperatur

Ved hvilken temperatur drikker man italiensk rødvin?

Svaret afhænger naturligvis af, hvilken rødvin der er tale om. Generelt kan man sige, at den bør være en smule køligere, end man vil drikke vin fra andre områder.

Her får du en helt kort gennemgang:

14-15 grader: Let og ung vin som f.eks. ung sangiovese/bordvin.

16-17 grader: Yngre vine, f.eks. Chianti eller Ripasso.

18-19 grader: Modne og fyldige vine som f.eks. Barolo eller Amarone.

Vi foretrækker generelt, at vinen har en smule lavere temperatur end anbefalet, når den trækkes op. Stuetemperaturen er ofte varmere, og vinen varmes således automatisk op, efterhånden som du serverer den. Kommer en ung sangiovese over 20 grader, mister man mange af de fine smagsnuancer.

Og det er da for ærgerligt!

Bruschetta: Verdens nemmeste italienske opskrift

Bruschetta: Verdens nemmeste italienske opskrift

Det er måske en tilsnigelse, at kalde bruschetta for verdens nemmeste opskrift. Det er så simpelt og så lækkert, at opskrift måske er et voldsomt ord. Men så lad os kalde det fremgangsmåde. Du har garanteret allerede alle ingredienserne til bruschetta i dit køkken.

Ingredienser:

  •  Modne tomater.
  •  Godt hvedebrød, gerne lidt tørt, og gerne på durumhvede.
  •  En god olivenolie.
  •  Hvidløg

Fremgangsmåde:

  •  Skær tomaterne i bidder på ca. 1×1 cm. Lad dem dryppe af i en si og tilsæt en smule salt, både for at give lidt smag og for at dræne væsken, samt en smule kværnet peber. Lad dem stå mindst 15 min.
  •  Rist brødet på brødristeren eller i ovnen. Gnid det med hvidløg – enten på den ene eller begge sider, afhængigt af hvor glad du er for hvidløg.
  •  Placer et godt lag hakket tomat oven på hver skive brød, og hav olivenolien stående på bordet, så hver person selv kan bestemme mængden at dryppe på.

Så bliver det vist ikke nemmere, og det smager af sol og… Italien! Husk nu den gode olivenolie. De er ikke billige, men holder en evighed, når de kun bruges som smagsgivere som her.

Man kan tilsætte forskellige ingredienser efter behag, f.eks. frisk basilikum, men selv den enkleste version af bruschetta er fremragende.

Drik en ung, let Sangiovese til. Den behøver ikke være dyr, men skal være af god kvalitet, ligesom maden.

Er Chianti med “den sorte hane” bedre end andre Chianti?

Det korte svar er: Nej, man kan ikke være sikker på at en Chianti med “Gallo Nero” – den sorte hane er bedre end alle andre.

Området i Toscana mellem Firenze og Siena består af række Chianti-distrikter, f.eks Chianti Classico, Chianti Colli Fiorentini og Chianti Rufina. Af disse er Chianti Classico de eneste der må mærkes med Gallo Nero.

Hvert af disse distrikter har et regelsæt for hvornår en vin må kaldes en Chianti “X”. Chianti Classico har af alle distrikterne de skrappeste regler, der bl.a. omfatter:

– Mindst 80% af druerne skal være Sangiovese.

– Ingen hvidvinsdruer må anvendes (siden 2005).

– Der skal være mindst 23 gram tørstof per liter vin (for at sikre en god koncentration).

– Vinen skal lagre mindst 10 måneder inden frigivelse.

Herudover er der en række regler for hvor stort udbytte der må være per hektar osv.

Udover at Chianti Classico har de skrappeste regler, så mener flere at området har de bedste vækstbetingelser for Sangiovese-druen. Dette begrundes med den bedste jordbund og de mest konstant bakkede områder.

Selvom Chianti Classico har de skrappeste regler og enormt gode vækstbetingelser for Sangiovese-druen, så er der dog ét uomtvisteligt faktum, der gør at Gallo Nero ikke er garanti for en god vin:

“Den bedste vin fra det mindst fine område er langt bedre end den værste vin fra det fineste område”.

Med andre ord findes der også nitter i Chianti Classico – omend måske lidt færre end i de andre distrikter.

Det gælder om at finde en vinhandler du stoler på, og som har smag for – og et reelt udvalg fra – Chianti Classico.