Forskellen på Barolo og Barbaresco og Nebbiolo-vine.

Forskellen på Barolo og Barbaresco og Nebbiolo-vine.

Ofte får vi spørgsmålet, når kunderne står ved vores Piemonte-vine og skal vælge mellem de mange muligheder: Hvad er egentlig forskellen på Barolo og Barbaresco og Nebbiolo-vine?  Det findes der både meget lange og udtømmende svar på. Og så findes der det helt korte og præcise, som vi har samlet i en lyn-oversigt til dig herunder. Så lyn som sådan noget kan blive, hvis der også skal svares korrekt.

En ting har alle vinene tilfælles og det er, at de alle sammen er lavet 100% på Nebbiolo-druen. Derfra begynder det at gå i vidt forskellige retninger.

BAROLO

Ofte kaldet Vinenes Konge. Til en Barolo skal Nebbiolo-druerne være dyrket i en af de 11 Barolo-kommuner i Langhe-regionen. Dem kan du finde en oversigt over længere nede i indlægget. Barolo skal lagre i minimum 3 år, heraf mindst 2 af dem på egefade og 1 år på flasken, før den frigives til salg.

Nogle producenter laver også en Barolo Riserva. Her binder man sig til at lagre den 1 år længere på fad end en Barolo. Her får du efter vores mening mere fad end frugt, men det er selvfølgelig et spørgsmål om temperament.

Barolo er smagfulde vine med fyldig krop og de har et højt tannin- og syreindhold. Farven er ofte lys i spektret rubinrød til granatrød, så længe vinen er ung. Herefter skifter den med alderen kulør til et teglrødt skær. Tanninerne vil også med alderen være mere integrerede.

BARBARESCO

Hvis Baroloen er Vinenes Konge, så er Barbaresco Vinenes Dronning. På samme måde som Barolo skal være dyrket i en af de 11 Barolo-kommuner, skal Barbaresco være dyrket i en af de 4 Barbarescokommuner. Dem kan du også finde nederst i indlægget. Barbaresco skal lagre i minimumm2 år, heraf mindst 1 år på egefade og 1 år på flasken, før den frigives til salg.

på samme måde som med Barolo, kan producenten også her vælge at lave en riserva-udgave. Her er kravene, at den skal lagre 3 år på fade og 1 år på flasken.

Smagsmæssigt er der naturligvis fællestræk med Barolo - det er jo stadig den samme drue. Men hvor tanninerne i nogle unge Baroloer godt kan bide lidt mere fra sig, så er de ofte mere afrundede og bløde i Barbaresco-vine. Det samme gør sig gældende med syren i vinen. Det skyldes blandt andet det anderledes klima og selve jordbunden i Barbaresco-kommunerne, der ligger en anelse længere mod nord-øst end Barolo-kommunerne.

NEBBIOLO DOC / DOCG

Nebbiolo-vine produceres af Nebbiolo-druer fra hele Langhe-området. Modsat Barolo og Barbaresco er der ikke lagringskrav, så her kan producenten eksperimentere mere frit med at lagre vinen på store egefade, små barriques eller ståltanke. De vil ofte have et kortere lagringspotentiale, og de peaker således tidligere. Det gode ved det, er at du kan trække proppen af med det samme og få en øjeblikkelig men så kan de drikkes nu. peaker tidligere.

Du kan finde alle vores vine på Nebbiolo-druen HER.

De 11 Barolo-kommuner

  1. La Morra
  2. Montforte d'Alba
  3. Serralunga d'Alba
  4. Barolo
  5. Novello
  6. Castiglione Falletto
  7. Verduno
  8. Grinzane Cavour
  9. Roddi
  10. Diano d'Alba
  11. Cherasco

De 4 Barbaresco-kommuner

  1. Neive
  2. Barbaresco
  3. Treiso
  4. San Rocco

Vi håber, at denne gennemgang klædte dig på til selv at svare, hvis du på et tidspunkt bliver spurgt: Hvad er egentlig forskellen på Barolo og Barbaresco og Nebbiolo-vine?

Italiensk rødvin og temperatur

Ved hvilken temperatur drikker man italiensk rødvin?

Svaret afhænger naturligvis af, hvilken rødvin der er tale om. Generelt kan man sige, at den bør være en smule køligere, end man vil drikke vin fra andre områder.

Her får du en helt kort gennemgang:

14-15 grader: Let og ung vin som f.eks. ung sangiovese/bordvin.

16-17 grader: Yngre vine, f.eks. Chianti eller Ripasso.

18-19 grader: Modne og fyldige vine som f.eks. Barolo eller Amarone.

Vi foretrækker generelt, at vinen har en smule lavere temperatur end anbefalet, når den trækkes op. Stuetemperaturen er ofte varmere, og vinen varmes således automatisk op, efterhånden som du serverer den. Kommer en ung sangiovese over 20 grader, mister man mange af de fine smagsnuancer.

Og det er da for ærgerligt!

2