Fabio Oberto – Barolo Serralunga d’Alba 2016

Topårgang fra Serralunga, hjertet i Barolo, til fænomenal pris

  • 4,1Vivino
169,00 DKKFør 299,00 DKK

Ikke på lager

Beskrivelse

Fabio Oberto - Barolo Serralunga d'Alba 2016 udmærker sig som Barolo-kup på flere måder. For det første er det en absolut klasseårgang. Det er jo suverænt i sig selv. Men der er mere: For det andet har vi udvist rettidig omhu og bestilt før frigivelsen. Det betyder, at prisen for både os og ikke mindst for dig som kunde er bull's eye!

Fabio Oberto - Barolo Serralunga d'Alba 2016 er et flot og klassisk eksempel på alt det, vi holder af ved en Barolo: Blomme, frisk pibetobak, rose, læder og røg. Denne vin er samtidig et møde med næste generation i det familie-ejede foretagende, og denne vin er Fabios 'basis'-Barolo. Når man er vokset op blandt vinmarker og med en far med internationalt berømmede vine, så kommer man hverken sovende eller ufortjent til succes.

Andrea Obertos søn, Fabio, har efterhånden lavet sine egne Baroloer i ca. 5 år. Han forsøger at opnå en større og mere klassisk elegance i vinene. Derfor bruger han primært store fade. Andrea Oberto er derimod kendt for at lagre på barriques.
Fabios lagringsmetode giver vine, som åbner sig langsommere, men som til gengæld giver en endnu større oplevelse for den tålmodige vinkøber. Vi vil derfor anbefale dig at købe en kasse og åbne flaskerne med et års mellemrum. Eller hvilket større eller lidt mindre interval, du nu finder mest passende, for på den måde at følge vinens udvikling i flasken. Den trænede gane kan godt starte smagningen allerede nu. Vær dog opmærksom på, at tanninerne godt kan dominere den i øvrigt yderst velsmagende frugt lidt tid endnu.

Efter 2015, der var et rigtig godt høstår i Italien, hvor Nebbiolo-klaserne modnede helt usædvanligt jævnt og hele vækstsæsonen var ideel for druerne, turde man næsten ikke håbe, at den slags kunne gentage sig. Og det er da også et lille mirakel, at 2016 skulle vise sig at gå hen at blive bedre end 2015. Om dette er der bred enighed blandt internationale anmeldere. Blandt andet rater Parker årgang 2016 i Barolo til 97 point. Vi havde en forudanelse om dette allerede tidligt på sæsonen. Efterhånden som indberetningerne begyndte at løbe ind fra vores forskellige Barolo-huse, blev vi bekræftet i at det var godt, at vi forudbestilte til en god pris. Det kommer selvfølgelig vores kunder til gode. I det mindste så længe lager haves.

I dag bestyres den familie-ejede vingård af de to søskende Fabio og Sara. Ligesom faderen arbejder de hårdt for at lave klassiske, store vine.

Serveres ved 20-22 grader. Vi anbefaler dekantering. Så får du den fulde fornøjelse af duft og smag i Fabio Oberto - Barolo Serralunga d'Alba 2016.

Info om vinen

Årgang

Alkohol

Druer

Producent

Region

Vintype

Du kunne også være interesseret i...