Andrea Oberto – Barolo Albarella DOCG 2015

Den perfekte Barolo til en elegant middag

  • 94 pointJames Suckling
499,00 DKK

Ikke på lager

Beskrivelse

Andrea Oberto – Barolo Albarella DOCG 2015 er intens rubinrød i glasset, næsen byder på blomster og krydrede noter og oplevelsen er i det hele taget velstruktureret og kompleks med en fyldig krop og et helt suverænt gemmepotentiale.

Albarella er navnet på en af de cru-marker Andrea Oberto dyrker og håndhøster sine druer på. Marken er cirka 1 hektar stor og den årlige produktion af denne Barolo beløber sig kun til 4000 flasker. Albarella ligger lige i 'the sweet spot' op ad den mere kendte Cannubi-mark. På Cannubi-marken dyrkes druerne til nogle af verdens flotteste baroloer. Albarella-marken har samme jordbund som Cannubi (ler og kalksten, der netop er Nebbiolos foretrukne jordbund), hvilket er en af grundene til, at den også betragtes som cru-mark. Cannubi-markens hældning er en anelse mere optimal end Albarella. Historisk set har den derfor været betragtet som en bedre mark. I takt med klima-forandringerne slås mange af producenterne på de bedst hældende marker dog nu med for megen sol. For megen sol skal forstås således, at det gør alkohol-procenten svær at styre. De, tidligere lidt mindre heldigt hældende, marker, får derfor nu lige præcis den mængde sol, der er helt optimal.

Andrea Oberto – Barolo Albarella DOCG 2015 egner sig helt perfekt til steg med stegeskorpe, rødt kød eller vildt. Vi anbefaler at servere den ved en starttemperatur på 18-20 grader, meget gerne dekanteret 3-4 timer før servering.

Om producenten

Andrea Oberto er en af de mest berømte Barolo-producenter i La Morra, og en af de producenter, der hvert år får høje ratings hos de store internationale anmeldere, bl.a. Robert Parker og James Suckling.

Oberto har selv en række marker tæt på vingården, og har derudover parceller på de tre cru-marker Rocche dell'Annunziata, Brunate og Albarella. Vi har indimellem alle på lager, men da de er eftertragtede, forsvinder de ofte lige så hurtigt fra hylderne, som de er kommet ind.

Andrea Oberto scorer ofte flotte point for sine Baroloer hos Suckling, Parker og de andre store vinanmeldere. Det er ikke underligt. Her bruges ingen mellemveje eller fikse kneb. Alt laves kompromisløst for at opnå maksimal kvalitet. Vinstokkene trimmes i løbet af vækstsæsonen, så hver vinstok producerer ekstremt få druer – til gengæld med enorm intensitet i smagen. I dag bestyres den familieejede vingård af de to søskende Fabio og Sara, der ligesom faderen arbejder hårdt for at lave klassiske, store vine. Andrea Oberto har marker i både La Morra og Barolo - bl.a. parceller på kultmarkerne Brunate og Rocche.

Anmelderne siger...

James Suckling: Poached and spiced red cherries and red plums, with a walnut-like sheen of more savory aromas. There’s a bed of fine tannins supporting the palate, which holds bright and juicy red-fruit flavor that darkens and enriches the deep, long finish. Try this from 2023.

Info om vinen

Årgang

Druer

Drikkes bedst

Producent

Region

Alkohol

Vintype

Lagring

Du kunne også være interesseret i...