Romagnoli – APE Pinot Nero 2021

Fin og elegant kølig Pinot Nero fra Norditalien, der fornøjer både mund og portemonnæ.

  • 99,00 kr.ved køb af 6 flasker ellers 149,00 kr. pr. flaske
GRATIS FRAGT på alt indtil mandag kl. 23:59

Beskrivelse

Romagnoli - APE Pinot Nero 2021 er en prisstærk Pinot Noir (kært barn har mange navne) fra Emilia Romagna med alle de flotte karakteristika fra druen, men i et prisleje, hvor man både fornøjes på kvalitet, smag og ved kassen.

Romagnoli - APE Pinot Nero 2021 præsenterer sig flot rubinrød i glasset. Næsen åbner op med dejlige dufte af hunderose, violer og solbær. Hints af chokolade og vanilje lægger sig lige i halen af de første indtryk. Munden holder,  hvad næsen lover og indtrykkene forstærkes af den fine frugtsyre og bløde, indladende tanniner. Fin og elegant frugt i finishen med lækre, krydrede undertoner.
Vinmageren foreslår at servere den ved 16-18 grader. Det er nok lige nogle grader varmere, end vi ville foreslå, men ved en starttemperatur på for eksempel 12 grader, bevæger temperaturen i glasset sig alligevel hurtigt opad, og på den måde kan du alligevel ende med at smage den ved alle de anbefalede temperaturer, du her har fået. Uanset temperaturen, så er den en god makker til medium-modne oste og til bøf tartar.

Efter en manuel udvælgelse af de bedste druer fra vingårdens parcel nr. 11 undergår druerne en blid presning. Fermenteringen foregår med udvalgte gærstrenge ved 26-28 grader, mosten macereres på skallerne i 12 dage, og mosten pumpes over skallerne dagligt. Herefter er det tid til malolaktisk fermentering.  Før den kan frigives til salg lagrer den 12 måneder på franske barriques og 6 måneder mere på flasken.

Romagnoli - APE Pinot Nero 2021 er en del af APE-serien fra Romagnoli. APE-navnet er kommet til veje på flere måder:
For det første er det på italiensk navnet på den bi, som vinbønderne er så afhængige af i forhold til naturlig bestøvning. Dernæst er det et akronym over vinmagerens navn:
A Alessandro
P Perini
E Enologo (ønolog=vinmager)

Alle flasker er nummererede. Der er produceret 6250 flasker Romagnoli - Pinot Nero 2021

Info om vinen

Årgang

Alkohol

13,5%

Druer

Producent

Region

Du kunne også være interesseret i...