Romagnoli – APE Malvasia Emilia 2020
Lækker og indbydende med noter af hvide blomster og modne, tropiske frugter
Ikke på lager
Beskrivelse
Romagnoli - APE Malvasia Emilia 2020 er dyb strågul i glasset. Den dufter, typisk for Malvasia-druen, af hvide blomster og modne, tropiske frugter med hvidt frugtkød. En lille urtet undertone lokker også i næsen og understreger vinens aromatiske præg. Indtrykkene går igen i munden og inviterer til endnu en mundfuld. Behagelig længde og fylde på finishen.
Malvasia-druerne er håndselekterede fra stokkenes placering på østvendte marker i det nordvestlige Emilia Romagna. Herefter har de gennemgået en blid presning i vineriet og en efterfølgende fermentering på udvalgte gærstrenge ved lav temperatur. Vinen lagrer 3 måneder på ståltanke med hyppig bâtonnage (det betyder at 'hatten' af druemateriale i toppen af mosten trykkes ned under mosten, så man får mest mulig smag og kompleksitet i vinen). Efter det endelige blend fra tankene, tappes den på flaske. Herefter lagrer den 1 år på flasken, før den frigives til salg.
Pragtfuld til hvid pizza med Gorgonzola, valnød og pære. Du kan som topping være mellem-generøs med lidt flydende honning. Vinmageren anbefaler, at du serverer vinen ved en starttemperatur på 6-8 grader og gerne til asparges-risotto eller lette retter med lyst kød.
Romagnoli - APE Malvasia Emilia 2020 er en del af APE-serien fra Romagnoli. APE-navnet er kommet til veje på flere måder:
For det første er det på italiensk navnet på den bi, som vinbønderne er så afhængige af i forhold til naturlig bestøvning. Dernæst er det et akronym over vinmagerens navn:
A Alessandro
P Perini
E Enologo (ønolog=vinmager)
Alle flasker er nummererede. Der er produceret 3000 flasker Romagnoli - APE Malvasia Emilia 2020
Info om vinen
| Årgang | |
|---|---|
| Alkohol | 13% |
| Druer | |
| Producent | |
| Region |



