Sangiovese

Navnet Sangiovese betyder ”Jupiters blod”. Der er lidt uenighed om, om druen stammer helt tilbage fra etruskernes tid 500 f.kr. eller fra romerne, men den første skriftlige note om druen stammer fra 1600-tallet.

Sangiovese er hoveddruen i store dele af Mellemitalien fra Emilia-Romagna ned til Lazio. Det er dog kun i Toscana, at druen er kendt for at give uovertrufne resultater.

Druen har i adskillige århundreder været kendt for sit ”syre-bid”. Kombinationen af den friske frugtsyre og det gode indhold af tannin (garvesyre) har altid været perfekt for nogle mennesker og for meget for andre mennesker. Derfor blandes Sangiovese ofte med andre druer – i Toscana har det traditionelt været rødvinsdruerne Canaiolo og Colorino samt hvidvinsdruerne Trebbiano og Malvasia.

I dag blandes druen i Toscana ofte med udenlandske druer som f.eks. Merlot og Cabernet Sauvignon i mange af supertoscanerne.

Smagen af Sangiovese er en historie for sig, og helt sin egen. Let umodne kirsebær og en liflig blomstersødme er et umiskendeligt træk for unge Sangiovesevine. Vinen udvikler sig dog meget gennem årene i flasken, og smager forskelligt fra år til år, måned til måned – ja endda fra solskin til regn.

Sangiovese ændrer også karakter alt efter om den lagres på små eller store fade, og især de sidste 20 år er det blevet populært at anvende små egetræsfade, der giver et mere modent druepræg med mere frugt og lidt mindre skarphed.

Der er omkring 15 kloner af druen, og de fleste seriøse vinavlere har mange forskellige for at kunne optimere smagen fra år til år. Der arbejdes dog hovedsageligt med to inddelinger af Sangiovesekloner: Sangiovese Grosso (som dyrkes i Montalcino og bruges til Brunello) og Sangiovese Piccolo, som bl.a. dyrkes i Chianti.

Sangiovese Grosso kaldes ofte mere elegant end de andre – sandheden er nok snarere, at det afhænger af hvor den dyrkes, og at der er en grund til at hovedparten af Chianti-området anvender Sangiovese Piccolo.

Vin med Sangiovese:



Sorter efter Navn Pris