Sikker netbetaling med Dankort, eDankort, Visa, Visa Electron, MasterCard

Gallovini

Skip to Main Content »

Search Site

Torraccia del Piantavigna - Ghemme DOCG 2011

Flere visninger

  • Ghemme 2011
  • Topkarakterer til Torraccia del Piantavigna - Ghemme 2011
  • Ghemme - Torraccia

Torraccia del Piantavigna - Ghemme DOCG 2011

Lagerstatus: På lager - sendes med det samme

249,00 kr
Add Items to Cart
ELLER

Beskrivelse

Hvis du angiver et sted, Post Danmark kan sætte kassen, hvis du ikke er hjemme, leverer vi vinen i den originale trækasse, som ses på billedet.

Er du til ærkeklassisk Nebbiolo, er Ghemme 2011 et vanvittigt kup!

Salget af de flotte Nebbiolo-vine fra Ghemme-området er eksploderet de seneste 3-4 år, men det er stadig Barolo, der har det største navn i området. Det er et held, for det holder priserne på vinmarkerne omkring byen Ghemme nede.

Stilen er lettere og mere feminin end i Barolo, og dette brag af en vin smager som en syntese mellem Barolos flotte, kraftige tanniner og Bourgogne-vinenes ekstreme feminine elegance.

Ghemme bliver af mange norditalienere kaldt "Den italienske Bourgogne", og sammenligningen er ikke helt ved siden af. Vinenes elegance og udviklingspotentiale minder meget om de flotte Pinot Noir-vine fra Bourgogne til den fem- eller tidobbelte pris!

Vi smager hvert år Torraccias Ghemme- og Gattinaravine i forskellige årgange, og ca. 10 år fra høsten, sker der virkeligt noget. Vinen kan også drikkes ung, men så anbefaler vi dekantering nogle timer forinden, og det er i så fald endnu vigtigere at matche med et godt, kraftigt måltid.
Glæd dig til du stikker næsen i et glas med 8-10 år gammel Nebbiolo fra Torraccia. Aromaerne er fuldstændigt fantastiske og unikke, og selv Barolo-vine til 400 og 500 kr. kan ikke være med når det kommer til knivskarp elegance og finesse.

2011 var en ret varm årgang i Ghemme. Vinene er i forhold til gennemsnitsårgangen til den varme side med lidt mere frugt og lidt mere krop. Det klæder den ellers feminine stil i Ghemme rigtig godt.

Torraccia del Piantavigna er en af Gambero Rossos mest præmierede producenter, og en helt unik en af slagsen. Vingården blev nogle år tilbage købt af Alessandro Francoli, som ejer et af Italiens mest succesfulde destillerier. Alessandro har ikke ambitioner om (eller behov for) at tjene penge på Torraccia. Han vil derimod opnå den absolut højest kvalitet overhovedet mulig i det nordlige Piemonte.
Derfor er vinene meget moderat prissat, selvom drueudbyttet er eksemplarisk lavt.

Den sjoveste måde at drikke Ghemme 2011 på, er at lægge vinen et roligt og køligt sted og smage én hvert år for at opleve udviklingen.

Anmeldelser:
Veronelli: 3/3 stjerner
Gambero Rosso: 3/3 glas
Anders Grøndahl: 93 point
Vinbladet: 5/5 stjerner
Vinbladet: FUNDVIN
Gastromad: 5 stjerner


Passer til: Rødt kød, grillet kød, vildt. Kraftige retter med godt tilbehør og gerne en koncentreret sauce.
Druesammensætning: 90% Nebbiolo, 10% Vespolina
Lagring: 36 måneder på store franske egefade (2800 liter)
Drikkes bedst: 2017-2036
Serveringstemperatur: 18-20 grader.
Alkohol: 14,5%
 

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

Derfor skal du vælge Gallovini
 

Vind vin for 500 kr. hver måned

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev deltager du automatisk i lodtrækningen om et gavekort på 500 kr. hver måned. Nyhedsbrevet kan til enhver tid afmeldes.

×