I løbet af 2012 kommer der en masse spændende ny vin på gallovini.dk.

Vi har fundet to spændende producenter fra Abruzzo i mellemitalien, og kan nu præsentere den ene: Agriverde. Internationalt kendt producent, som faktisk er vores pt. største producent. Der bruges ingen sprøjtemidler overhovedet - produktionen er 100% økologisk (det står dog ikke på flaskerne).

Vinene fra Agriverde kendetegnes ved begrænset mængde tannin, en masse frugt og stor drikkeglæde. Vi har tre rødvine fra Agriverde, alle lavet på Montepulciano-druen (Montepulciano d'Abruzzo). Montepulciano d'Abruzzo-vine er oftest frugtrige, forholdsvis enkle at gå til og til at betale. Det gælder i høj grad for Agriverdes rødvine!

Riseis (fra 69 kr.) er hvad vi kalder "bedre hverdagsvin". Medium koncentration, rigelig frugt, en smule egefad, læskende drikkeglæde.

Solarea (129 kr.) er en stor, koncentreret vin. Perfekt til kraftige kødretter, ikke mindst grillet kød.

Plateo (175 kr.) modtager ofte 3 glas i Gambero Rosso. Superelegant. Klassisk, stor italiensk vin, der i nuværende årgang 2007 bør have et par år i kælderen. Vinen er ganske enkelt et røverkøb i forhold til kvaliteten.

Agriverde laver også hvidvine, og vi har en enkelt på programmet, lavet på Trebbiano-druen, den mest fremtrædende hvidvinsdrue i Abruzzo.

Vinene fra Agriverde har vores varmeste anbefalinger, og har du ikke eksperimenteret meget med vine fra Abruzzo, er Agriverde det rigtige sted at starte.